462 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
453
hundrede havde dette Sogn dog et stort Omraade. Det
strakte sig op til Fisketorvet (den Del af det nuværende
Amagertorv, der ligger mellem Valkendorfsgade og
Klosterstræde) og indbefattede en Del af Læderstræde,
Købmagergade og Pilestræde.
1634 nævnes Lande
mærket, Aabenraa, Store og Lille Brøndstræde, Spring
gade, Østervold og Købmagergade som hørende til
Sognet. Det synes endog, at Dronningens Tværgade og
Rigensgade en Tid derefter har hørt til Nikolaj Sogn.
1660 henførtes Skipperboderne, der begrænsedes af den
sydlige Husrække i Dybensgade, den østlige Side af Ad
miralgade samt Holmens Revier fra Admiralgade til Kon
gens Nytorv, tillige med alle til Søværnet henhørende
til Holmens Kirke, til hvilken ogsaa Nyboder henlagdes
1686, og en stor Del af de foran nævnte Strækninger
maa vel ogsaa være gaaede fra, da Trinitatis Kirke blev
bygget; til Gengæld forøgedes Nikolaj Sogn 1685 med
den søndre Side af Stormgade fra Hjørnet langs ud til
Volden og med de øvrige Syd herfor liggende Gader til
Staldene og ud til Enden af Kanalen (Frederiksholms
Kanal).
Ved Nedlæggelsen af Sognet 1804 tildeltes der Hellig-
gejstes Kirke den største Del, fordi der dér boede baade
mange Jøder og mange Kræmmere, der hørte til den
tyske Menighed. Til Holmens Sogn henlagdes den søn
dre Side af Østergade og hele Kvarteret Syd derfor.
Endnu paa den Tid tilfaldt der paa en Maade Kir
ken et Legat, idet Justitsraadinde
Cecilie Rosted
ved Te
stamente af 28. Febr. 1818 legerede 3000 Rdlr. Sølv til
Vedligeholdelse af hendes Datter Gertrud Birgitte Boden-
hoff født Rosteds Gravminde. Hvis Renterne ikke aarlig
fandt fuld Anvendelse til dette, skulde det halve lægges
til Kapitalen, det halve tildeles Nikolaj Sogns Fattige.
Som Følge af Sognets Nedlæggelse kom dette de Fattige