625 / 646
616
Smaastykker.
I det hele taget vakte Grønlænderne stor Opsigt.
Holberg omtaler dem saaledes flere Steder1); men Rygtet
0111
dem naaede ogsaa uden for Landets Grænser, hvor
om nedenstaaende Stykke vidner.
Et i Amsterdam udkommende Tidsskrift »Biblio
thèque germanique« indeho ld t2) under Rubrikken »Litte
rært Nyt« en ganske interessant Korrespondance fra
København, som her skal meddeles i Oversættelse.
»Vi har her endnu en Mærkværdighed. Det er to
saakaldte »Vilde fra Groenland«, eller rettere to Menne
sker fra et Land, som ligger omtrent 50 Mil fra Davids
strædet, nær ved hvilket det Bergenske Købmandskom
pagni i Norge har anlagt en Koloni paa en øde 0 . Det
har ogsaa sendt en Præst derop. Disse to Mennesker
er langt under Middelstørrelse, firskaarne, tilsyneladende
meget føre. De er bredskuldrede, oppustede i Ansigtet
og har saa tykke Kinder, at man kunde sige, at Næsen
og Øjnene paa en Maade ligger begravede i dem, hvori
de ligner Tartarerne fra Kina. Den ene, siger man, er
omtrent 32 Aar og gift; han ser bedrøvet ud. Den
anden er 20 Aar og sjmes mere fornøjet og opvakt.
Han kunde nok have Lyst til at blive her i Landet;
men det vil den anden ikke høre tale om; og de, som
har bragt dem hertil, vil ogsaa bringe dem tilbage
igen, for at de kan aflægge Vidnesbyrd om det, de
har set.
De er meget brune i Ansigtet og deres Hænder er
næsten sorte, skønt deres Klima er overordentligt koldt.
Deres Dragt bestaar af et Skind, som na ar dem fra
Isse til Fod; men her ser man dem ikke i den Dragt:
de følger Landets Mode. Hjemme lever de af Fiskeri
og Jagt, og de er meget dygtige til at skyde med Bue;
Hoffet har med Beundring set paa deres Færdighed i den
Kunst. De har medbragt en af de Baade af Skind,
hvori de overordentlig hurtigt sejler paa Floderne. Da
deres Sprog ikke staar i nogen Forbindelse med noget
af dem, man taler her, ha r jeg kun kunnet stille dem
Spørgsmaal gennem deres Førere. Disse forsikrer, at
der ikke findes nogen Religion hos dem, ikke engang
x) Dannem. og Norges Beskr. 1729. S. 583 og i Epistel 350.
2) IX. 1725. S. 207.