28 / 99
17
-tilligemed Naboejendommen Nr. 24 i Slutningen af 17de Aarh. tilhørte
C o rt Adeler, viser ligeledes, at der her fra først af maa have staaet en
Renaissancebygning. Portalen, hvis Overdel først er paasat i 18de
Aarh., har en tydelig arkitektonisk Opbygning med svære Diamantbos
ser i Pilastre og Portbue, og Kasetteværk i Buefelterne. Uden at være
noget Mesterværk af Stenhuggerkunst er den et Vidnesbyrd om Da
tidens Ly st til at markere Indgange paa monumental Vis. Den B y g
ning, hvortil Portalen har hørt, maa væ re bleven opført i Christians-
havns allerældste Tider. Bygherren har rimeligvis været Christian
IV ’s højtbetroede Mand J e n s S p a r r e ( f 1632), der havde faaet den
store Grund tilskødet 1623. Det var ham, der i Sydsjælland opførte
det statelige Sparresholm. At Adelsmænd b ygg ed e sig Gaarde i et
saa udpræget Købmandskvarter, kan ikke undre. Disse Datidens Stor kapitalister tog deres Del af den Chance, Handelsvirksomhed bød, og
Kongen havde netop vist stor Iver for at faa sine Adelsmænd til at
ove r tage Grunde i den nye B y og b eb yg g e dem.
Karréen mellem T o r v e ga d e og St. Annagade er aabenbart den
Del af Christianshavn, der først er bleven bebygge t paa solid Vis.
Her har Opfyldningen været længst fremskreden, og her var der mest
Rift om Grunde. Lige paa den anden Side af To rvegade er der
imidlertid i Nr. 14 — efter senere Ejere, der har givet den dens nu
værende Udseende, d e n r o h d e s k e G a a r d — væsentlige Partier
tilbage af en Bygn ing fra Christianshavns ældste B ygg epe r iod e1').
{Afb. 9).
Oprindelig var den kun i to Stokværk og havde »Spids« mod
b e gge Gader; den har i Virkeligheden hørt til s a m m e T y p e
s o m d e n v i l d e s k e G a a r d . I 18de Aarh. er de to øverste
Etager paabyggede af Vinhandler Mathias Rohde, og ved denne
Lejlighed har Bygn ingen faaet sit nuværende Udseende. De to neder-
ste Stokværk har dog endnu i Hovedsagen bevaret deres oprindelige
Karakter, omend nederste Stokværk er bleven stærkt ændret af de
store moderne Butiksvinduer, og tilligemed hele Bygningen o v e r
målet i senere Tider. Til at begynde med stod denne statelige
Hjørnegaard i røde Mursten, og i alt dette røde gjorde de bosserede
Kridtstenskvadre i Stikkene ove r Vinduer og Døre og Facadens mange
vandrette Kridtstens Baand sig stærkt gældende. Bygningen har i det
Ydre ganske svaret til de omtalte christianshavnske Gaarde fra