29 / 99
IS
Christian IV 's Tid. Den har væ re t ikke saa lidt anseligere. At den
har væ re t en H jørnebygn ing har ogsaa gjort sit til, at man har
lagt Mærke til den. I al Fald bringer den en saa storstilet Bygn ing
som den nu forsvundne Efterslægtens Gaard, der er opført 1640
af Rentemester Henrik Müller, i Erindring. De to Bygn inger har alle
de væsentlige Stiltræk tilfælles — lige til den dekorative Benyttelse
af H jørnekvadre14). Det kunde endda se ud, som om de skyldtes gan
ske samme Bygmester, i al Fald er de samtidige. Ogsaa den christians-
havnske Gaard maa væ re b leven til i M i d t e n a f 1 7 d e A a r -
h u n d r e d e , i den Periode, da den ejedes af de to christianshavnske
Borgmestre Naman Hiort og Jens Sørensen. At Gaarden oprindelig
har væ re t Borgmestergaard har blandt andet kunnet medvirke til den
Antagelse, at den skulde have væ re t Christianshavns gamle Raadhus,
skønt Byen aldrig har haft et saadant.
Denne lille Gruppe Bygn inger paa Christianshavn har haft sit eget
ensartede og fælles Præg. De tilhører alle den nordiske Renaissance,
som den formede sig i Christian IV ’ s Tid her i Danmark, stærkt paa
virket fra Nordtyskland og Nederlandene. De er tydeligt nok i Slægt
med de samtidige Slotte og Herregaarde, ikke blot ved Material-
behandling og hele Byggemaaden — men navnlig ved det P ræg af
Festivitas, af det festligt oplivende, der præger — eller har præget
disse Bygn ingers Holdning*).
Men i T y p e er de naturligvis vidt forskellige fra Datidens Konge-
og Adelsboliger. De er Gadebygninger, bestemte til at indbygges i
en Husrække. Og de er borgerlige Bygn inger, om de end maa regnes til
Datidens Patricierhuse.
Paa en Tid, da der paa Christianshavn endnu kun var b ygg e t
forholdsvis lidt, og det meste var smaat og tarveligt, for største Delen
i Bindingsværk, har disse grundmurede Gaarde ganske behersket
Strandgaden med deres farverige Fagader og dekorative Gavle. Sam
tiden var selv meget stolt over, hvad der her var naaet. Med en
noget ove rdr even Begejstring taler W o l f 15) 1654 om, at den herlige
Købstad »med mange kostelige Bygn inger, grundmurede af Sten op
sættes, og andre meget herlige, høje, zirlige og store Huse af Tømme r
*) Fra Kristian IV’s Befæstningsanlæg stammede sikkert ogsaa den nu forlængst ned
brudte Am a g e r p o r t , senere ofte istandsat og ombygget. Thurah: Den danske Vitruvius IT
PI. VIII.