22
knæg tbyggede Facader. De er adskilligt mere prosaiske. Den Charme
o g H ygg e tidligere Tiders B indingsværksgader havde faaet ved de
mange Bislag og Karnapper, der sprang frem i Gaden, hvor de rigtig
nok ofte var meget generende og til stor Hinder for Færdselen, var det
ogsaa uigenkaldelig forbi med i Hovedstaden. Forordningen af 1683
siger udtrykkelig herom : »Saasom de Karnapper og Udvinduer til
Gaden ogsaa vanhælde Husenes Sirlighed og er Naboerne ofte til P ræ -
juditz, saa maa ingen herefter tilstede nogen af Delene at lade b y g g e
eller indsætte.«
Det er da ikke saa mærkeligt, at Christianshavn ikke kan opvise
nogen Bindingsværksbygn ing af større Interesse fra og med 17de
Aarh .’ s sidste Halvdel1')- Men stadig blev Bindingsværk meget brugt,
og i mangfoldige Bygn inger var kun Facade- og Gavlmure af
Grundmur.
I det 17. Aarh .’s sidste Aartier rejste der sig hist og her ogsaa
i Christianshavns Gader anselige, grundmurede Bygn inger, der nok
kan staa Maal med de tidligere og paa deres Vis er ligesaa interessante.
Men de er i en anden Stil og er Udtryk for en anden Bygningskultur.
Som sædvanlig er det den fornemme Strandgade, der fører an.
Her laa den tidligere sparreske Gaard, nu Nr. 22 og 24, der c. 1668
kom i Admiral Cort Adelers Besiddelse og hvis Forhus b lev totalt om
b ygge t af ham. Hvorledes den kom til at se ud, faar man nu kun Ind
tryk af fra Gaardsiden, hvor det endnu tydeligt ses, at de to Ejen
domme engang har hørt sammen. Kun de to nederste Stokværk , til
ligemed Kælderen, stammer fra Cort Adelers gamle Gaard. Øverste
Etage er paabygge t i 18de Aarh. af gule Sten, samtidig med F o r
andringen af Facaderne mod Strandgaden21).
C o r t A d e l e r s G a a r d o p f ø r t c. 1 6 7 0 — i to S tokværk
med Kælder og to brede Kviste, hver o ve r 4 Fag (Kvistgavle som paa
den vibeske Gaa rd ? ), prydede med Stenhuggerarbejde — stod muret i
røde Sten. Anlæget var i sig selv stort og stateligt, ganske s ym
metrisk, og bestod af fire Fløje omkring en rummelig Gaard; Sidelæn
gerne var dog i Bindingsværk. Det var en mærkelig, men meget be teg
nende Blanding af Pa læ og Købmandsgaard. Bygherren var, som saa
mange af sine adelige Standsfæller, ogsaa Handelsmand i stor Stil.