171 / 276
dersteHjerte var overbevist om, at det
under slige Omstændigheder var hans
Pligt at handle saaledes. Despotismus
var han lige saa stor en Plader af somaf
Anarkie, og aldrig vilde han med et
roligt Sind have kundet gaae Doden
imode, hvis han havde kundet be
frygte, at hans kjære Danmark skulde
være udsat for denenesSvobe eller den
andens Ødelæggelser, Menhansovhen
med. de gladeste Udsigter i en lykkelig
Fremtid, og Danmarks gode Genius
vil efter hans Dod ikke forlade os.
Menneskene do og forsvinde, men
Grundsætningerne ere evige og ufor-
gjængelige.
(
160
)