177 / 276
Midt
1
Sill
i
Gl'cJyti
} nu hans Hjerte brænder
A f hellig Ild for Brödres Gavn.
See! hvor den kjæmper med hans Mand
doms Kraft!
Hvi straaler fra hans næsten brustne Öje
D en stille Sjelens Fred?
En Himmelstemmé hvisker til hans S jel:
Fryd d ig , og haab!
Din korte Prüvetid
E r funden værdig til en evig Lön !
Den Idræts Plante, du knap spire saae,
Skal blomstre, bære Frugt til Glæde,
Og evig skal du skue det.
C H O R .
Herre! giv os at do den Retfærdiges
Död,
Og vort Endeligt vo rd e , som hans !
( i 66 )