182 / 276
af mangeaarigt Træ*, did iler han
kun for at. finde L y — men stundom dolges
bag Hyttens Væg en vis og ædel Mand.
Den Mand var Hyttens Ej er. Aar og Mdje
begyndte nu at blege Regnars Haar:
dog var han stærk endnu, dog var hans Oje
saa mildt og kjækt, som i hans Manddoms
V aa r;
thi rolig var hans Sjel, — den Vise kalder
et Trin i Evigheden, Oldings Alder. —
Han Kæmpen bod velkommen gjæstefro,
og vis ham gjennemskued, — Dydens Adel
han i lians Aåsyn fandt, men savned Ro. —
„Du sorger , Kæmper
saa hans Tale
lyder —
en mandig Kummer rover dig din Fred'}
selv har jeg ingen Sorg, men gjerne byder
Y 2
( » 7 » )