186 / 276
„D en Ædles Visdom Tvedragts Lue
dæmper, —
Saa svarte Harald — Fredens onskte Dag,
sit Folk , ved blodig Fare, vundne Slag,
med langsom Moje Hærens Kraft tilkæmper.
Ved mandicr Retfærd os; en væbnet Arm
O
O
Bel visse kued1 stolte Tienders Harm,
hans Lon blev Danmarks Fred og Agt og
Hæder.
Gid denne skjonne Ros og Fredens Glæder
af Frode hævdes maa! — mod Voldsmænds.
Færd
vor Arm bevæbnet er med Kraft og Sværd.”
„Saa er du Danmarks V en , og Hæder
■ værd, —
gjenmæler Oldingen — din Tale giver
mig Ro paa n y , gid saadan luttret Iver
for Folkets Held , med Mod og Ærelyst
maa flamme i den danske Ynglings Bryst!
( 175