oz
Fredens larmfri Held ham stedse være
sner1 onskeværd end Vaabens Brag og Ære,
men og med vældig Arm til Frienders Trods
han hævde Retfærd og vor gamle R o s !
Da Frode med sit Fo lk , i Fredens Glæder,
skal nyde Retfærds Agt og Visdoms Hæder,
saa skal Belvisses aldrig glemte Raad
velsigne
Frod.esFo lk , hans
I d ,
hans Daad.
*
'#
&
Saa lonner Borgerdy d— men Folket sorger
som ved en Faders T ab , og Bernstorffs Navn
velsignes hojt., og Patrioten sporger:
„Hvo kan erstatte vor Velgjorers Savn?”
og — naar han sorgende vort Tab gjenkalder
a f ædle Dannemænd — „er da vor Alder
„paaKjækhed Kraft og Mod, som Frodes, rig,
„og er den danske Mand de Fædre lig? ”
O! denne Sorg, som hojt for Bernstorff lyder,
og Folkets Taare, som hans Urne pryder,
(
1 7 6
)