183 / 276
jeg mig at dele den, min Broder led.-
Kan du meddele din ? — saa fandt mit Hjerte
sin sorgfri Ro, da det blev vant til Smerte.’7
„Fo r Solens Straaler brod den morke
Sky —
g jensvarer Kæmpen — og blev skjult paa ny,
saa kort er Visdoms Sejr. Din stille Hytte
kan ej mod denne Kummer dig beskytte,
min-Sorg er Danmarks Sorg, dets Sorg er din.”
„M in er den — sagde Regnar — men en
Taare
jeg langsomt rulle seer paa Kæmpens Kind,
saa kan kun Folkets Sorg dit Hjerte saare.”
„Du veed det— svarte h in—- den kjække
Ma nd
kan fælde Taarer for sit Fædreland.
Saa seer du Danskes Sorg , saa vældigt rorer
(
» 7 ^
)