180 / 276
( „ )
imsurjigi^BgqB
(b)
B e l v i s s é.*)
R o d skju
1
te Solen sig bag morke Skyer,
dens sidste Smil til Marken ilte hen,
men dybt i Skyens Mulm det sank, —- saa flyer
vor Glæde bort, saa gjemme Sorger den,,
saa dfter den ædle Mand, sit Folks Velgjorer.
„ S e e ! Skyen nærmer sig, og Vinden rorer
de stolte Eges Top, — en langsom Rost,
som Sukket lyder fra det spændte Bryst,,
som Bangheds Hvidslen, man i Skoven horer.
*) F æ d r e l a n d e t s H i s t o r i e tillæ g g e r e n d a nsk
K o n g e s R a a d g i v e r d e tte N a v n , — m u l i g t et
H æ d e r s n a v n — o g b e s k r iv e r h a m s om e n
M a n d , d e r f o r s o n e d e d e b itte rs te T i e n d e r .
Y