47 / 84
44
I 1884 naar Lønningskontoen 2050 Kr., og T rykningsudgiften gaar ned til 200 Kr.
Im idlertid erdisse Poster joforholdsvis smaa, de store Beløb findes paa de særlige
Konti: Sygekasse,Begravelseskasse,
Laanekasse, og Selskabets Begnskab er i Virkelig
heden allerede i 1885 saa stort, at der er en
Mulighed for fejle Posteringer og et fejlagtigt
Skøn om Form uens Størrelse, saaledes som m an
i dette Aar konstaterer. Den afgaaede Kasserer,
Kaptajn
Hermansen,
tog da ved Generalforsam
lingen i 1886 O rdet for, at der kun burd e være
een
Kasse, »thi faktisk blev dog Pengene, der
udbetaltes, tagne af en Kasse, og var det derfor
overflødigt at have 3. Ved kun at have een
Kasse, vilde m an lette Bestyrelsen og Kassereren
i altid at have et Overblik over Status, og
Medlemmerne vilde ogsaa bedst væ re tjente
herm ed, idet disse meget nemm ere vilde kunne
følge med Regnskabet end nu var Tilfældet« —
de tre Kasser bestaa jo iøvrigt stadigt, men
Kapt. Herm ansens Tanke h a r ofte væ ret drøftet,
og det er næppe udelukket, at den en Gang
realiseres. H erm ansen tilføjede
i
1886 »— og
derved kunne saadanne ubehagelige O ptrin und-
Selskabets Kasserer
§aas som Drøftelsen i Aften af Regnskabet havde
Lieutenant
F j e l d b e r g .
givet Anledning
ti l.«
Nu vare nem lig Selskabets
daarlige Aar begyndte, og »naar K rybben er tom«
o. s. v. Der blev anket over Adm inistrationsudgifternes Størrelse og Indtægternes
Lidenhed, og disse Klager gjentog sig og vedbleve lige til Opgangsperioden und er
Juu ls Form andskab kom og lykkelig holdt sig til den Dag i Dag.
Som bekjendt gaar
2 ls
af de aarlige Indtæ gter til Sygekassen,
1Ib
til Begravel
seskassen. De tilbagevæ rende
2Ib
ere
Administrationskassens,
men da der til denne
stilles re t store Fordringer, idet enhver Udgift, der ikke lige netop er Syge- og Be
gravelseshjælp, skaludredes af denne, og da Selskabets Hovedformaal jo ikke alene er at
væ re en Syge- ogBegravelseskasse, h a r det gennem Aarene, trods al Økonom i, vist
sig ugjørligt at faa A dm inistrationskassens Indtæ gter og Udgifter til at balancere,
hvorfor Syge- og Begravelseskassei’nes Beholdninger i en Række af Aar h a r m aattet
bistaa Adm inistrationskassen med et m indre Tilskud aarligt; i 1902 m aatte Sygekassen
yde 498 Kr. 66 Øre og Begravelseskassen 249 Kr. 33 Øre som Tilskud til Adm ini
strationskassen. Dette Forhold, der egentlig kun er a t tage af den ene Lomme og
lægge i den anden, vilde m an ved en Reform i den foranom talte R etning komme b o rt fra.
E fter Nedgangsperiodens Ophør finde vi paa Regnskabet for A aret 1889 de
kjønne O rd:
Aarets Overskud
er 967 Kr., Regnskabet
balancerer
med en Sum af
19,350
Kr. I 1890 er O verskuddet 2265 Kr. og B alancesumm en 23,164 Kr., i 1891
henholdsvis 1484 Kr. og 25,696 Kr., i 1892: 1780 Kr. og 28,299 Kr., i 1893: 1373 Kr.
og 30,201 Kr., i 1894: 1791 Kr. og 32,361 Kr. Gode Aar og en mægtig Opgang i
Summ erne! I 1894 blev der ogsaa en Tanke ført ud i Livet, som allerede var fremm e
ved Selskabets Stiftelse, idet der anvistes et Beløb til
UNDERSTØTTELSER
til trængende Medlemmer. H ertil bevilgedes — og bevilges fremdeles — 10 pCt. af
Aarets Overskud.