49 / 84
46
T u sin d e r a f Mennesker dannede E sp alie r.
P rocessionen begav sig
ind p aa K irk egaard en og sam ledes om den store Fæ lle sg ra v . Her
kom Hs. Maj.
K ongen,
P rind s
V a ldem ar,
K rig sm in isteren , M arin em in i
steren og mange høje O fficerer til Stede.
Der ned lagdes K rand se,
Selskab ets S an gko r a fsang en Kan tate a f
H elm s,
og P asto r
Sørensen
talte. D erpaa begav Hs. Majestæt sig til Holm ens K irk egaard , h vo r
en lignende Højtidelighed v a r arrangeret a f Selskab et, kun at T a len
h er holdtes a f P ro vst (Biskop) R ø r d a m .
Den 20de A p ril a fho ld tes
dernæst den a f Selskab et ved H jæ lp a f B id ra g fra formuende Med
borgere arrangerede særlige
In va lid efe st
i C irku s med S ang og P rolog
og med T a le r a f General
G lahn,
A dm iral
Carstensen,
Geheim ekon feren ts-
ra ad
R osenørn
og P ro fesso r
H e n rik Sm ith .
D isse F ester gjo rde i en
h ver Henseende Selskab et den største Æ re, og der kunde efter deres
A fslu tn ing uddeles et betydeligt Beløb som Understøttelse til trængende
In valid er. Det v a r ogsaa i dette A ar, at
Castenchiold
og
R u d b e c k
bleve
Æ resøverster, og at man desuden hædrede de sven ske F riv illig e ,
M ajor
K ey
og K ap tajn
N o rd en fa lc k
med Sø lvk rand se. Med fuld Ret
kunde O lderm and
J u u l
p a a G eneralfo rsam lingen i 1890 sige, at det
forløbne A ar, 1889 ,
»havde væ ret et særdeles h eld ig t A a r fo r Selskab et« ,
og h an kunde yderligere understrege dette ved at pege paa, at der
havd e væ ret en T ilgan g a f 300 nye Medlemmer. 1889 v a r ogsaa be
mæ rkelsesvæ rd ig ved en meget v e llykk et Somm erud flugt — til F red e-
rik ssu n d -Jæ g e rsp ris — og lignende Udflugter holdes nu med stort
Held A ar efter Aar.
Selskab et havde fundet sit rette Leje. A lt g ik nu godt og glat,
og selv en Strid med et Medlem H., h vo r det kom til R etssag og
E xk lu sio n , efterlod m ind re Spo r, end lignende S trid igheder i gamm el
T id , og F o rm and en talte sikkert ud a f alle F o rsv a rsb rø d re s H jærter,
da h an paa G eneralfo rsam lingen udtalte, at saadanne Strid igheder
»aldrig burde kunne komm e ind i et S elsk ab som vo rt — og je g
v il ønske og haabe, at det ogsaa b liv e r det eneste og sidste T ilfæ lde
a f den Slags.« H aabet er h idtil ikk e b levet beskæmm et og v il for-
h aaben tlig heller ikke b live det frem tidig.
Over disse A ars m indre Sager findes O versigt i »Tidstavlen«
bag i Bogen. Her sk al de mere frem trædende Begivenheder og Spørgs-
m aal omtales.
Ved G eneralforsam lingen i 189 2 drøftedes Spø rgsm aalet om
Uden-
byesboendes
Adgang til at b live M edlemmer a f Selskabet. E t F o rsla g
fra Bestyrelsen om, »at u d e n f o r K jøb enh avn s Am t boende kunne op
tages, men uden Ret til Begravelsesh jæ lp , b lev vedtaget med den
Æ nd rin g , at de ej heller kunne nyde S ygeh jæ lp ; flytter de derim od
inden for K jøb enh avn s Amt, indtræde de i deres Rettigheder i saa