101 / 188
Hospitalsvæsenet, repræsenteret af Borgmester
J. J e n s e n ,
og fortsat Sygehjælp, der henhører
under Borgmester
VlGGO C h r i s t e n s e n
— naar
vi nøjes med at nævne Københavns Kommune
— er dog langt fra de eneste Omraader, hvor
Sygekassen og dens Medlemmer som saadanne
nyder Støtte af Kommunen.
I Krigsaarene, da Dyrtiden var særlig slem,
modtog vi til Fordeling blandt Medlemmerne
som Dyrtidshjælp til Sygepenge et Beløb, der
gennemgaaende svarede til ca. 50 % til den or
dinært udbetalte Dagpengehjælp.
I Henhold til Sygekasselovens § 13, der fastsætter, at Kommunerne
har Ret til at yde som Kontingenthjælp til Sygekassemedlemmer indtil
3A
af den enkeltes aarlige Kontingent, er der ligeledes i de senere Aar
under den voksende Arbejdsløshed ydet betydelige Beløb, og saafremt
man ophørte dermed — direkte eller gennem Hjælpekassen — vilde
Tusinder af Medlemmer glide ud af Sygekasserne og ind under For
sørgelsesvæsenet.
Sygekasselovens Bestemmelse om Hjælp til kronisk syge for den
kroniske Lidelse, Invalideforsikringsloven og Ændringen af 6. Maj 1921
i Fattiglovens § 63 har yderligere i de sidste Par Aar paalagt Kom
munen i meget stort Omfang at yde Hjælp til Sygekasserne og deres
Medlemmer, og derved opnaar man, at mange, som ellers paa Grund
af Sygdom og Invaliditet vilde gaa under i Kampen for Tilværelsen
og ty til Fattighjælp, holdes oppe og finder sig en Stilling, hvorved de
faa Kræfter, de raader over, kan tages i Brug og skabe Livsbetingelser.
Samarbejdet mellem Sygekasserne og Kommunen udvikles. Hyppigt
maa et Medlem den ene Uge hente sin Hjælp fra Sygekassen og i
næste Uge fra Kommunen, der bygger paa Sygekassens Beregninger.
Den fælles Interesse gennem Hospitalsvæsenet og Forsørgelsesvæse
net bliver større og større, og der vil næppe gaa mange Aar, før Syge
kasserne — eller til den Tid formentlig Sygekassen — med fuld Ret
føler sig som et Led i den kommunale Drift, anerkendt som saadan,
bevarende sin Støtte fra Staten.
Borgm ester Viggo Christensen.