Previous Page  122 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 188 Next Page
Page Background

Et saadant Valg af Læger var dog kun anvendeligt i Begyndelsen.

Grænsen blev herved for snæver til at imødekomme Kravet om mange

Læger med Mulighed for, at Medlemmerne kan vælge mellem flere,

og at alle Læger, som virkelig havde Interesse af og Betingelser for

at udøve Sygekassepraksis, fik Lejlighed dertil, og efter at de første

Aar var gaaet, hvor Antallet af de ansatte Læger kun var 13, fandt

der da ogsaa hyppigt Nyansættelser Sted, saaledes at Antallet nu er

99, hvoraf 77 er Kredslæger og Resten Specialister. Desuden er der

gennem D. s. S. fra 1. Juli 1922 knyttet til

FREMTIDEN

samtlige Tand­

læger, som er villige til at behandle Sygekassemedlemmer efter den

gældende Overenskomst, for Tiden ialt 75.

Oprindelig maatte al Lægehjælp ydes af Kredslægen eller søges af

Medlemmerne privat. I September 1899 ansattes den første Specialist,

Læge

V a l d . K l e i n ,

i Øre-, Næse- og Halssygdomme. Paa Generalfor­

samlingen Februar 1900 blev der stillet Forslag om at ansætte flere

Specialister mod en Forhøjelse af Kontingentet, men Forslaget for­

kastedes. Juli 1901 besluttedes det at yde Specialbehandling i Kvinde­

sygdomme. I Maj 1902 blev der ansat en Specialist i Øjensygdomme.

Hjælp til Massage ydedes allerede fra 1899, men Hjælpens Størrelse

var begrænset til 30 Kr. aarlig til et Medlem for baade Massage og

Bade tilsammen. Behandlingen fandt Sted paa Kommunehospitalet.

Fra 1. Januar 1912 blev der ansat fastlønnede Massagelæger.

Efterhaanden som Kassen voksede, kom der Tilbud fra mange for­

skellige Specialister, der tilbød at behandle Kassens Medlemmer til

nedsatte Priser, mod at Lægens Navn blev opført i Vedtægten, men

disse Specialister maatte Medlemmerne selv betale, saafremt de ønskede

at søge dem.

I Januar 1916 blev der gennem D. s. S. sluttet Overenskomst an-

gaaende Betaling for Undersøgelser og Behandling hos en lang Række

anerkendte Specialister, og Sygekassens Læger fik Ret til, naar de var

i

Tv iv l

om en Sygdoms Art eller Behandlingsmaade, paa Sygekassens

Regning at henvise Medlemmerne til Undersøgelse hos disse Special­

ister, der skriftlig angiver Diagnosen og Behandlingsmaaden, hvorefter

Behandlingen foretages af Kassens Læge. I særligt vanskelige Tilfælde