117 / 188
hjælp, der efterhaanden har nærmet sig til at omfatte a l Sygehjælp —
se Afsnittet om Lægerne — med delvis frit Valg mellem de ved Syge
kassen ansatte Læger.
Kravet om helt frit Lægevalg har aldrig fra Medlemmernes Side
været fremført med nogen Vægt, og Aarsagen hertil vil man sikkert
finde i, at Sygekassen til enhver Tid har søgt at knytte til Kassen alle
de Læger, der i offentligt Omdømme ansaas for de dygtigste. Man faar
ganske vist anvist en bestemt Kredslæge, men er man ikke tilfreds
med denne, kan man vælge en anden af Kassens Læger, som prakti
serer i samme Bydel, og der er 8 å 10 Læger at vælge imellem.
Hvert Nytaar har man Ret til at skifte, og naar der i den mellemlig
gende Tid har foreligget særlige Grunde til, at Lægeforandring ønskedes,
har man altid formaaet ved Aftale med de paagældende Læger at faa
Forholdet ordnet til alle Parters Tilfredshed.
Retten til Medicin er for Medlemmerne indskrænket en Del, idet de
indtil i. Januar 1916 havde fri Medicin, hvorefter Sygekasseloven fast
satte, at de selv skulde betale
XU
deraf. For Sygekassen har det allige
vel været en stadig Udgiftsforøgelse, da saavel Forbruget som Prisen
pr. Recept hele Tiden har været ret stærkt stigende.
Brugen af Medicin har man dog stedse betragtet som et noget tvivl
somt Gode. En Del gaar bogstavelig talt i Vasken, og en lige saa stor
Del forbruges, uden at den gør nogen egentlig Virkning. Man har Tro
til Medicin, og Tro kræver Hensyn. Som Eksempel herpaa kan føl
gende lille Tildragelse, fortalt af en københavnsk Læge, sikkert virke
illustrerende: »Under en Epidemi blev en Læge her fra Byen tilkaldt
til en Provinsby, hvor de stedlige Læger laa syge. Den tilkaldte Læge
vidste, at der som Middel mod Sygdommen ikke var andet at gøre,
end at de angrebne var sengeliggende og holdt Diæt. Efter et vist
Antal Dage vilde Sygdommen være paa Højdepunktet, og efter at der
yderligere var gaaet nogen Tid, vilde Patienten almindeligvis være
rask. Medicin vilde ikke gavne men snarere virke skadeligt. Lægen
var dog tillige Menneskekender. Han vidste, at ingen vilde respektere
ham, saafremt han undlod at ordinere Medicin, og i samtlige Tilfælde
udstedte han derfor Recept paa H y l d e b æ r s a f t , selvfølgelig skrevet
med den latinske Betegnelse, og heraf maatte Patienten kun tage en