Previous Page  116 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 116 / 188 Next Page
Page Background

dog stadig ikke sikre sig højere end 2 Kr. pr. Dag, medens Maksi­

mumsgrænsen efter 1. Oktober 1921 jo — som tidligere nævnt — er

3 og 6 Kr. for Medlemmer henholdsvis med og uden Vedtegning for

en ved Optagelsen konstateret kronisk Lidelse. Begrebet u d e n s e l v ­

s t æn d i g t E r h v e r v er dog snart kun en Saga, da Flertallet af gifte

Kvinder under de nuværende Tiders haarde økonomiske T ryk maa søge

sig Erhverv, som Regel inden for den Branche, hvor de var beskæfti­

gede før Ægteskabets Indgaaelse. Men ogsaa Mændenes Sygedage har

været stærkt stigende, særlig i den senere Tid under den store Ar­

bejdsløshed, der har gjort dem mindre modstandsdygtige mod Sygdom.

Dagpenge til fødende Kvinder — Barselhjælp — er forhøjet fra 10 Kr.

til 30 Kr. pr. Fødsel og udbetales nu til alle fødende, der har været

Medlemmer af Kassen eller af en fraflyttet Sygekasse i 10 Maaneder,

medens det oprindelig kun var til gifte Kvinder, der fødte i Hjemmet.

1. April 1906 udvidedes det til ogsaa at gælde Kvinder, der fødte paa

private Klinikker, og 1. April 1912 yderligere til fritliggende Patienter

paa Fødselsstiftelsen.

Hospitalsbehandlingen er bleven dyrere, dels fordi der maa betales

mere for Behandlingen, f. Eks. paa Rigshospitalet, hvor Prisen er for­

højet fra 60 Øre til 2 Kr. pr. Dag uden Friperioder, og paa Sanato­

rierne, hvor 50 Øre — eller 60 Øre — er ændret til 1 Kr., og dels som

Følge af, at Hospitalsbehandling bliver mere søgt, da de vanskelige

Boligforhold hyppigt umuliggør Hjemmebehandling. Selve Forhøjelsen

gaar dog væsentlig ud over de syge, da det Beløb, Hospitalsbehand­

lingen koster, fradrages den eventuelt sikrede Dagpengehjælp, medens

den udvidede Hospitalsbehandling og særlig Bestemmelsen om, at

Sygekasserne — siden 1. Oktober 1921 — betaler for Ophold paa aner­

kendte Rekonvalescenthjem — hvor Prisen er fra 2 til 4 Kr. pr. Dag —

er en Vinding for de syge.

Fri Lægehjælp, især til de kronisk syge, hvoraf mange har maattet

søge Læge til Stadighed, har vel nok været et af de Goder, der har

virket mest tiltrækkende og i nogen Grad været med til at skaffe

F r e m t id e n

den stærke Tilgang. Lægehjælpen har dog altid, selv om

den har baaret Betegnelsen fri , været begrænset inden for en vis

Ramme, nemlig til kun at omfatte den af Sygekassen anviste Læge-