15 / 188
angt tilbage i Menneskehedens Historie fortaber sig de første
Tilløb til Forsorg for de syge og svage, og selv om der endnu
er et godt Stykke igen, inden en helt tilfredsstillende Ordning
heraf er naaet, saa betegner dog Udviklingen dertil, hvor vi nu staar,
alt i alt et meget stort Fremskridt, og i dette Fremskridt indgaar som
et væsentligt Led i Danmark de s t a t s a n e r k e n d t e S y g e k a s s e r .
I sin Oprindelse var i Norden Forsorgen for de syge en kristelig
Opgave, en Gerning i Barmhjertighedens Tjeneste. I Hedenold synes
man ikke her at have interesseret sig synderligt for de syge og hjælpe
løse, som derfor næppe har haft andre til at tage sig af dem end
deres paarørende, saafremt de har haft saadanne, og ellers ingen.
Med den kristne Kirkes Udbredelse i de nordiske Lande blev For
holdene imidlertid efterhaanden ogsaa i denne Henseende anderledes.
A
d a m
a f
B
r e m e n
,
der levede i det n . Aarhundrede, fortæller saa-
ledes, at
A
n s g a r
,
Nordens Apostel, anlagde mange Hospitaler i Dan
mark og i det øvrige Norden. Dette er sandsynligvis rigtigt, men noget
helt sikkert Vidnesbyrd derom har man dog ikke, og i København er
det tidligst nævnte Hospital Se t . J ø r g e n s G a a r d , senere ogsaa
kaldet P e s t h u s e t , som første Gang omtales Aar 1261.
Middelalderens Hospitaler var af en anden Art end vor Tids Hospi
taler, de var fornemmeligst P l e j e s t i f t e l s e r , saaledes som A l m i n
d e l i g H o s p i t a l og V a r t o v nu er det, og først med F r e d e r i k s
Ho s p i t a l , der toges i Brug den 31. Marts 1757, blev der i Danmark
oprettet et egentligt Hospital, bestemt til B e h a n d l i n g af syge.