18 / 188
Riger, og Pave
L
e o
d e n
T
i e n d e
tog det under sin særlige Beskyt
telse.
Hospitalet, der efter sin Skytshelgen fik Navnet Set. Annæ Hospital,
og hvorefter Set. Annæ Plads, hvor Hospitalet laa, er opkaldt, blev
imidlertid ødelagt under Byens Belejring 1523; men det følgende Aar
fik
D
e n n e
af
F
r e d e r i k
d e n
F
ø r s t e
Tilladelse til at bygge »et mær
keligt Hospital, som nogen kan finde udi Danmark, opmuret fra Grun
den og inden Bygning, med Badstue og anden Kvemhed, som syge
Mennesker synderligen behov have.« — Og saafremt Hospitalet maatte
faa de samme gode Kaar, som før Ødelæggelsen, skulde der holdes
»50 syge og saare Mennesker paa Sengene med Præster, Sangere og
Hittebørn og de Kvinder, som Børn og syge Mennesker plejer at røgte.«
Det er værd at lægge Mærke til, at der her ogsaa tales om Kvinder
til at røgte og pleje de syge, thi det var Sædvane i Middelalderen,
at Sygeplejen navnlig blev udført af Mænd.
Det nyopførte Hospital fik ellers ingen særlig hyggelig Beliggenhed;
det laa i det ilde ansete Kvarter »Rosengaarden«, hvor Byens løsagtige
Kvinder havde deres Hovedtilholdssted, og det var derfor forordnet,
at ingen af disse Kvinder maatte bo nærmere end 80 Favne fra Hospi
talets Fortov.
Imidlertid trivedes
C
l a u s
D
e n n e s
Hospital kun maadeligt, thi Ga
verne, hvoraf dette saavel som de andre Hospitaler eller Stiftelser
skulde opretholdes, blev efterhaanden færre og mindre. Det var jo nu
den store Brydningstid, som gik forud for Reformationens Indførelse
i Danmark, og Interessen for det kirkelige Barmhjertighedsarbejde led
herunder og blev mindre, fordi den ny Kirkelære ikke i samme Grad
som den katolske taler om Syndsforladelse ved Gaver og Almisser til
de syge og fattige, eller ved andre gode Gerninger.
Det kniber derfor omsider for
D
e n n e s
Hospital, og der maa sikkert
have været slemme Rygter i Omløb, thi Øvrigheden greb ind og for
anstaltede en Undersøgelse; men
D
e n n e
,
der ikke personlig havde
Adgang til at overvære Afhøringen, faar dette Vidnesbyrd af Beboerne,
at saalænge han evnede det, »holdt han et ærligt og tilbørligt Hospital,
som noget i Danmark kunde findes, med god Kost og rene Senge og
en forstandig Legemes Salvelse og Lægedom, de syge og fattige til