Forordning bestemt, »at alle Krøblinge, Halte og Blinde, somligger
paaalfarVej og tigger omAlmisse, skal føres til Pesthuset ogunder
holdes der somde øvrige Lemmer.«
Da Hospitalet var blevet ødelagt ved Belejringen, gik der 7 Aar,
indendet blevgenoprettet. Det blev opført udenfor Byen, paaVester
FælledvedKalveboderne, ogvar herefter særlig bestemt til Lemme
stiftelse. Pesthuset benævnes i denfølgendeTidnuog da Set. Hans
Hospital, især efter at det 1697 i særlig Grad benyttes til Forva
ringsstedfor sindssyge, og saaledes kaldet efter
J o h a n n e s D ø b e r e n ,
der var de afsindiges, d. v. s. de af ondeAanderbesattes Skytshelgen.
Synderligt videreendtil at tagede særligt sygeiForvaringogPleje
varmanikke naaet endnui det syttendeAarhundrede, og forsaavidt
der varTale omSygebehandling, var det helemeget mangelfuldt.
»KlogeKoner«s og andre Kvaksalveres Behandling og Lægemidler
var stadig i godKurs, og deres Betydning aftog kun langsomt og i
samme Grad, somLægekunsten udvikledes og vandt større Terræn.
Til enBegyndelse udøvedes Lægegerningenher i Landet afMunke
ogBartskærere. De førstedyrkedeMedicinen, ogBarberernedyrkede
Kirurgien.
Det var dogkunMunkene af lavere Orden, hvemdet oprindeligaf
Kirkenvar tilladt at beskæftige sig hermed; senere blev denne Ind
skrænkning imidlertid lempet og omsiderhelt ophævet, saa at ogsaa
andreMunkemaatte dyrke Lægekunsten.
Det er derfor ingenTilfældighed, at denførste navnkundige danske
Læge var enkatolskGejstlig, nemlig
H e n r i k H a r p e s t r e n g ,
Kannik
i Roskilde, død 1244.
Medens Lægekunstens Udøvere navnlig indenfor den medicinske
Gren deraf stred sig fremigennemAarhundrederne til stadig større
VidenogUdvikling, blevKirurgieni hvert Faldher i Landet næsten
udelukkende udøvet af Bartskærerne, der i lange Tider praktiserer
udenat have nogenvidenskabeligellerteoretiskfunderetUddannelse;
den enkeltes Kyndighed og Færdighed var et Resultat af personlig
erhvervetErfaring— langt detmesteafdenViden, somdannerGrund
lagetforvorTidsLægekunstogSygebehandling, varjodengangukendt