28 / 188
og andet af denSlags, somMorgenenefterValfartenfandtes efterladt
ved Kilden og paa Markerne i Nærheden deraf, foruden de mange
Klædningsstykker, der af dem, somhavde fundet Helbredelse eller
LægedomvedKilden, var efterladt dér til de fattige. Mange af Kilde
gæsterne rejste smaa Kors prydede med Haar eller Klude eller for
synede med Indskrifter i Taknemlighedover denLindringeller Hel
bredelse, de fandt ved Kilden, og af hvilke det fremgaar, at saavel
Gejstlige somBorgere og Bønder har søgt Kilderne. Senere Tiders
mange ForordningermedForbudimodat rejsedisseKorsblevlænge
slet ikke respekteredeafAlmuen, til Trods fordestrængeStraffe, som
Overtrædelsenherafmedførte, et saa fast Taghavde denne Tradition
i videKredse saavel i Landbefolkningensomi Byboerne.
Samtidigmed, at Kildedyrkelsen imidlertid syntes at tabe i Betyd
ning, var der enKilde, hvis Ryvoksedeoverdet ganskeLand, nemlig
Helene-Kilden vedTisvilde; denhavdetreVældi umiddelbarNær
hedaf hinanden.
E r i c h H a n s e n ,
der var Sognepræst i Græsted, udgav 1650 »En
kort BeretningOmHelenæKildersOprindelse/ BrugogMissbrug/ udi
Sieland«, hvori hanomValfartentil Kildenbl. a. skriver:
»Oc allermest paa S. Hans Afften/ ligesomFolck endnupaa denne
Dag aff vrang Indbildning i hobetal paa forbemelteTider søge did/
lige somGud Allermectigste icke saa vel paa andre Tider skulde
kunde gifueVandet sinKrafft/ sompaa de Tider. Imod alt saadant
bleff befalet udi almindelig Landemode Anno 1617. at ingen skulde
leggeHelle-Lene/ somsaa kaldis/ nogenDyrckelse til hos denKilde/
ey heller settis noget Kaars medHaar ellerKlude paa/ etc. Thi det
vaar enVederstyggelighed/ sommand burde at paaminde om: Men
at alddenKrafft somfindis der i Vandet/ leggis GVd til/ saahand
tackis der for alleene/ baademedAlmysse til de Fattige i Blocken i
Thiisvelde oc i alle andre Maader: Saa der icke brugis nogen Pa
pistiske Affguds Dyrckelse S. Hans Nat ellerTider aff vrangTro.«
Somdet heraf vil ses, har altsaa endnu, mere end hundrede Aar
efterReformationens Indførelse, Kildedyrkelseni hvert Faldtil envis
Gradbevaret det »papistiskeVæsen«.
At Helenekildenogsaanødofficiel Anerkendelse ses bl. a. deraf, at