27 / 188
enSkærvi Blokken, saafremt ikke alt i Nattens Løberblevet sviret
eller doblet op, og dette var ikke saa sjældent Tilfældet, thi Kilde
stederne afgav efterhaanden i høj GradPlads for ubegrænsetTøjles
løshedi alleMaader, ogderesRyblevderforomsiderringereendilde.
Følgende lilleVers, der er taget fraet Skrift, somudkomomkring
Midten af det sekstende Aarhundrede, taler i denne Henseende sit
tydelige Sprog:
Aff pillegrimsreyse kommer intedgaat,
det kommer demstundomselff til spaat.
Handfar saa til denhelige Sted,
sit arbeydforsømmer handermet.
Haffuerhanpenninge i sinvere,
demskal handsaabortdricke dere.
Saa skeer ochendvel stundomdet,
at handfaaer store Hugtilmet.
Handbliffuer enskalck, det feyler ey,
herfor skal handicke sige ney.
Saabliffuerhustrueni horeri lærd,
Det skal davære enHelligdomsfærd.
DenTendens, somDigtet har, sigter dog mest paa at ramme det
»katolskeVæsen«, somtrods al Kirkereformationendnuimangfoldige
Aar havde dybe Rødder i Befolkningen, og dette gjaldt naturligvis
navnligdeni BundogGrundsaa fuldstændiguoplyste Almue.
Menalt det afskrækkende til Trods, somklæbedevedDyrkelsenaf
Helligkilderne, saahavde disse dogiVirkelighedenBetydningi sund
hedsmæssigHenseende.
ITider, dadenpersonligeRenlighedvarnoget helt ukendt forlangt
den allerstørste Del af Befolkningen, da de fleste overhovedet aldrig
vaskede sig, i hvert Fald ikke godvillig, kunde en saadan Renselse
somdenvedHelligkilden, ellerBadning af SaarogandresygeSteder
haveengavnligVirkning;ogatTillidentil Kildernes lægendeKraftvar
stor, deromvidnede de mange efterladte Krykker, Stokke, Bandager