Previous Page  26 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 188 Next Page
Page Background

Mende andre lykkelige, somtørbetrosig til KildensLægedom, har

des mere friAdgangdertil.

Undertiden bader nogle helt nøgne i den, andre toer blot de syge

Steder eller drikkerafKildevandet, og somoftest tages nogle Flasker

derafmedhjemtil fortsat Kur.

Jævnsides medselve denegentlige Dyrkelse af Kilden for dens læ­

gendeKraft udfolder sigogsaaKilderejsernes andenstoreTiltrækning,

Kildefesterne.

Herunder svinger til Sang og til Klang af Gige og Skalmeie unge

Karle, somharsmykket sigmedbrogedeBaandogBøgeløv, blussende

blaaøjede Piger, saa det hørgule Haar staar ret ud forVinden. Her

raabes og gøgles, dér pranges og købslaas, nogle drikker og andre

slaas, mens Spillemændene medTonerne af deres Instrumenter søger

at faaMagtenover Støjen.

NogenDisharmoni kanundertiden, omendkunganske kort, dæmpe

Lystigheden; thi det hænder, at enog andenaf Kildegæsternedrages

medDøden, ognaar daLydenaf Klokkenfradet nære Kloster eller

Kapel, eller Korsang afMunke eller Nonner, der nærmer sig Kilden

for at give dendødssyge densidste Olie, naaer StøjenogTummelen,

hører al Lystighedenopsommedeet Slag, mendet varer kun kort.

Naar dendøende er blevet berettet, bryderLystighedenudpaany og

staar paaDagenlangogNattenmedindtil denaarieMorgen.

Imens ligger de syge vedKildenpaa denkolde, klamme Jord, for­

pinte, udmattede og jamrende; mendet gælder for demat holde ud,

thi netopefterSolensNedgangogvedNattetidemenesVandet atvære

særlig velgørende. Og medens de lutrende Baal lyser viden om

Land, saa at Hekse og anden djævelskOndskabmaa fly, synger de

syge Kildesangene og paakalder Helgenerne, i den protestantiskeTid

dogVorherreselv, altmens de slæber sigKildenrundt, mange afdem

indtil deunder store Lidelserudmattede falderomogbliver liggende,

hvor de faldt; det er ofte, at ingenbryder sig omat hjælpe dem, og

de er da Natten igennemhenvist alene til Helgenens ellerVorherres

Omsorg, indtil Dagengryr, thi først da tager de syges Ledsagere sig

af dem, selvgerne trætte og forsvirede, ogRejsengaar atter hjemad,

efter ensidsteTakogAnraabelse til de himmelske Magter og endnu