Previous Page  25 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 188 Next Page
Page Background

Kilderne tillige et godtAktivforKirken, naarblot de forvaltedes med

tilstrækkeligpraktiskSans, ogherpaa skortede det kunsjældent.

Hver Egn havde gerne en eller flere Kilder, vistnok havde endda

hvert Sogni detmindsteeenlokal Helligkilde, menderesRyvarsaare

forskelligt, udenat der dog i de flesteTilfælde er paaviselige Grunde

herfor; kunmeget faadanske Kilder indeholder nemligMineraler af

synderlig Betydning; ja, der foreligger endog Beviser paa Tilfælde,

hvor ærværdige Munke umiddelbart før den traditionelleValfartsdag

ligefremhar forsynet deres »Kilde« med det undergørendeVand og

saaledes har taget dengodtroendeAlmue grundigt vedNæsen.

DetvarnavnligvedMidsommer, naariSommerensskønnesteTidden

nordiskeNatur er allermest pragtfuld, ogde solvarmeDageafløses af

demilde og lune Nætter, Kilderejserne stod i Flor. Davalfartede de

sygetil Kilderne forHelbredetsSkyldogde sunde forGlædeogFest.

Kildernes Storhedstid falderher i Landet i det væsentlige sammen

medRomerkirkens Magtstilling, fordi Kilderne somsagt var et Ledi

Folkets Gudsdyrkelse.

FikenKilde Ry for Lægedom, strømmede daFolkdertil i Skarer,

især paadeTider, daDæmonerne, de ondeMagter, mentes i særlig

Gradat være ubundne ogvirksomme, og somnævnes -misse, f. Eks.

Kyndelmisse, Mikkelsmisse o. s. fr., men fremfor alt dog paa Mid­

sommerdagen, Set. Hansdag.

BønderogBorgere,MændogKvinder,OldingeogBørn, Spillemænd,

Munke og Nonner iler til Kilden, mange alene for den Fortjeneste,

somkunde flyde deraf; dette gjaldt ikkemindst Munkene, thi somet

nødvendigt Tilbehør til de syges Bønner til Kildens Skytsaand og

Helgenhørte rundeligOfringi denstedlige Blok.

Saablandet og sammensat, somKildegæsternes Skaremaatte være

det, ogderkunde ofte nokvanke braadnePanderogrevet Skind, saa

tør dog ingenunder selve Besøget ved Kilden blot mæle et Ord, thi

damisterVandetmaaske sinKraft, mennæstenenhver, somer stærk

nokdertil, søger at puffede andre tilsideog selvtrænge sig frem. Og

medmegenOmhuvaages der over, at ingenmed urene Sygdomme,

ja endikke nogen, somlider af Fnat, gæsterKilden, thi ogsaa davil

Vandet muligvismiste sinKraft eller endoghelt forsvinde.