16 / 188
Alle større Købstæder her i Landet havde i Middelalderen deres
Fattigfolksgaarde, Kjerlingegaarde, Helligaandshuse og Set. Jørgens-
gaarde, disse sidste bestemt til Ophold for de spedalske.
Ogsaa Københavns Set. Jørgensgaard var som de andre Gaarde af
dette Navn bestemt for de spedalske — oprindelig kaldet: hospitalske,
senere: spitalske, spedalske — og laa langs Set. Jørgens Sø mellem
Gammel Kongevej og Ladegaardsaaen, alt-
saa den Gang ret langt udenfor Byen. Da
Hansestæderne i 1368 hærgede Hovedstaden,
blev ogsaa Hospitalet lagt øde, men inden
længe genoprettet og bestod indtil 1530, da
det blev indskrænket til en Slags Epidemi
hospital for 10 Patienter; 1609 blev Set. Jør
gensgaard nedlagt som Hospital.
Da det var blevet indskrænket i Aaret 1530,
flyttedes Beboerne derfra til Helligaandshuset,
eller Helliggesteshuset, som det kaldtes den
gang.
Det var opført
1296
af Biskop
J
o h a n n e s
K
r a g
og naaede oprindelig fra Graabrødre-
kloster og Amagertorv omtrent til Købmager-
gade. Formentlig er det efter
C
h r i s t i a n
d e n
F
ø r s t e s
Tilbagekomst fra Valfarten til Paven
i Rom
1474
blevet udvidet med den Bygning,
der ligger mellem Helligaandskirken og Valkendorfsgade, og hvori Kø
benhavn nu har indrettet et af sine største kommunale Folkebiblioteker.
Helligaandshospitalet raadede over betydelige Midler, især før Refor
mationen; rige Gaver strømmede ind, det havde Ret til i hele Landet
at tage Almisse, og en Tid havde det endog Tilladelse til at forhandle
Afladsbreve til dem, der ad denne ingenlunde usædvanlige Vej maatte
ønske at lette en betynget Samvittighed; Tilladelsen blev dog senere
ændret til kun at gælde i Pinsetiden, da Pavestolen selv fik Brug for
Afladspengene til Bygningen af Peterskirken i Rom.
Hospitalet havde dog naturligvis ogsaa Indtægter ad anden Vej; saa-
ledes gik »den Helligaands Bedere« paa Lemmernes Vegne rundt for
E n sp ed a lsk .
Efter en A ltertavle i N ationalm useet.