52 / 188
større Sygelighed, hvad der antageligvildemedføre, at de yngre Ar
bejdere indenforde respektive Fagvilde kunne se deres Regningved
at melde sig ind i de private Sygekasser fremfor i deres eget Fags,
og maaske ogsaa gøre det, og saaledes vilde kundeældre blive til
bage i Svendesygekasserne, somderfor efter enkortere eller længere
Tidikke vilde kunneklare sig.
B r a n d e s
gørisitSkriftdetteForholdtil Genstandforenindgaaende
Kritik og slaar iøvrigt energisk til Lyd for, at de danske Syge
kasser i det væsentlige anlægges efter franskMønster, hvadder i den
følgende Tid til en vis Grad ogsaa sker, selv omde danske Kasser
ikke fikfuldt saa stort et Virkeomraade somde franske, der foruden
Hjælpeni Sygdomstilfælde ogBegravelseshjælpogsaaydedeHjælptil
uhelbredelige og alderdomssvage Medlemmer samt til afdøde Med
lemmers Enker ogmindreaarige uforsørgede Børn.
Naar ogsaa i de danske Sygekasser Begravelseshjælpenindgik som
et afsluttende Led i deres Ydelser, kan det psykologisk og historisk
henføres dertil, at Tankenom, atmanbørsikresigatkommeanstæn
digt i Jordenudenat volde de efterlevende større økonomiskBesvær
dermed, havdedybeRødderi Folkebevidstheden; forøvrigt erjoogsaa
det Maksimumsbeløb, somdet nu omDage er muligt at opnaa i de
statskontrollerede Begravelseskasser, af en saadan Størrelse, at det
netopkandækkeUdgifterne til enjævnBegravelse udenal Pompog
Pragt, hvorvedHjælpens Karakter afvirkeligatværeBegravelses
hjælp bevares.
Det af Dr.
B r a n d e s
i hans Skrift omtalte Normaludkast for de
franske Sygekasser varudgivet 1852, ogdeKasser, somindrettedesig
i Overensstemmelse dermed, fikvisse Begunstigelser, blev, hvadman
nutil Dags vilde kalde anerkendte. DemaatteunderkastesigStats
kontrol og aarlig indsende fyldestgørende Beretninger omVirksom
heden.
Det viste sig ved Sammenstillingen af Beretningerne frademange
TusindSygekasser, somaltsaavirkede efter en nogenlunde ensartet
Plan, at Sygeligheden, somfor enumiddelbarBetragtningkansynes
ret tilfældig, og dengang, da Statistik ikke var saa almenkendt og
anerkendt somnu, ogsaa ofte blev anset sommere eller mindre til-