94 / 188
ST A T E N
Staten er H jernen, Sam fundet Legem et,
Grene af Sam fundet Lem m er, O rganer og Led.
Den kloge og kyndige væ rner sit L egem e,
sikrer sig H jæ lp, naar Sygdom gør sæ rlig Fortræ d.
Det viste sig hurtigt, efter at Sygekasserne kom ind under Statens
Kontrol, at den Frygt, som enkelte Sygekasseledere havde haft for, at
de derved skulde miste deres »Selvstændighed«, var ganske ubegrundet.
Allerede paa det Tidspunkt, da
F r e m t i d e n
blev anerkendt, var der
fuldtud Tillid til, at Samarbejdet vilde blive af den allerbedste Art. Og
naar man nu ser tilbage paa de Aar, der er gaaet, og som forløb under
skiftende Sygekasseinspektører og ligeledes skiftende Sygekassebesty
relser, er der kun Anledning til som Helhed at bekræfte, at Tilliden
var begrundet.
Selvfølgelig kan det ikke undgaas, at der af og til har været lidt
forskellig Opfattelse af saavel Kompetencespørgsmaal som enkelte af
de Spørgsmaal, der i Henhold til Lovene kræver Inspektoratets God
kendelse. Paa mange Omraader anser Bestyrelsen sig jo som suveræn,
f. Eks. i Forholdet overfor Personalet og dettes Organisation, og her
protesterer Bestyrelsen, naar Inspektoratet forsøger paa at fastsætte
Rammer, som ikke kan overholdes. Paa andre Omraader, f. Eks. ved
Fastsættelse af Kontingentsatserne, har der ligeledes været afvigende
Interesse mellem de to Parter, idet Inspektoratet som Statens Repræ
sentant i særlig Grad ønsker, at Kontingentet staar i et saadant For
hold til Kassens Status, at det er muligt — selv med den stærke T il
gang — at opsamle den i Henhold til Sygekasseloven nødvendige
Formue pr. Medlem, medens Bestyrelsen i mindst lige saa høj Grad