72 / 130
facade mod Bredgade er lang nok til at give Plads
til en trefags Midtrisalit, behandlet med al den dekora
tive og ornamentale Behændighed, Tiden raadede over.
Kunde man ikke tillade sig Facader helt i Brudsten,
var der jo altid Enkeltheder i hugne Sten at falde
tilbage paa — og saa forøvrigt se at faa det mest
mulige ud af Murstenen. Men i det store og Hele maa
det siges, at den, der paa Københavns Gader forsætlig
leder efter udprægede Rococohuse, snart vil opdage,
at der ikke er synderlig mange. — De har været for
bekostelige at opføre.
Et morsomt Forsøg paa at bygge aristokratisk elegant
i Mursten og nøjes med Detaljer i Sandsten viser Huset
Amaliegade Nr. 5,
nu Domus Medica (S. 79). Det er
opført 1755 af en af Byens store Næringsdrivende,
Tobaksspinder Ole Christensen Høgild, som hans Be
boelseshus. Han var forøvrigt en af de ret faa Indu-
strimænd, der slog sig ned i Kvarteret. Huset er dyg
tigt gjort — et helt lille borgerligt Palæ, et agtværdigt
Medlem af den celebre Gruppe fornemme Privatboliger,
der er saa stærkt repræsenteret netop i Frederiks-
staden. Man føler det dog ikke helt behageligt, at
Midtpartiets Pilastre her er forlænget ned til Sokkelen.
Medens dette palæagtige Hus — i al Fald nu —
staar med Murstenenes naturlige Farver, var Regelen
ellers den, at man skjulte Murstensmaterialet under
Puds, der — som alt nævnt — ofte stod graa eller
graamalet, men ogsaa — det viser gamle Prospekter af
københavnske Gadepartier fra Midten af 18. Aarhun-
drede — kunde være malet i livligere Farver — ja!
man faar en Fornemmelse af, at Gadebillederne i hine
Tider har virket overmaade broget, med Hus ved Hus
trukken op i forskellige Kulører, som vi kender det
70