der gaar deres egne Veje og følger deres egne Love,
uanset hævdvundne Skemaer. Dette gælder f. Eks.
Huset eller rettere de to Huse
Sølvgade Nr. 38,
der er
maskerede som een Ejendom (S. 95). Skønt bygget saa
sent som 1776, er det helt og holdent rococoagtigt af
Væsen. Paa Grænsen af Klassicismen staar blandt
mange andre to christianshavnske Bygninger, begge
af en vis forfinet Enkelthed i deres ydre Fremtræden
og allerede lidt skarpere i Profileringen end ellers van
ligt for Rococohuse. Det ene er Billedhuggeren S. C.
Stanleys Gaard,
Overgaden o. V . Nr. 6,
bygget 1755
(S. 121). Huset ligger frit mellem to Gader, men det
er betegnende for Tiden, at det kun er Facaden mod
Gaden, der har interesseret Bygmesteren. Men denne
er ganske vist ogsaa overordentlig smuk, langt mere
delikat i Behandlingen end Sølvgadehusets, som den
stærkt opfordrer til Sammenligning med, og det er
ikke mindst overfor to i Type saa beslægtede Huse
som disse, man føler, hvor uendelig mangfoldig Arki
tekturen kan forme sig indenfor ret ensartede Op
gaver. Ikke langt fra Stanleys Gaard og i samme Gade
ligger Ejendommen
Nr. 10
(S. 119), bygget saa sent
som 1785 af Grundlæggeren af Danmarks Jærnstøber-
industri, Ths. Potter. Endnu længere over i skarp
kantet Klassicisme, men i Totalindtrykket stærkt
mindende om ældre Huse er en tredje christianshavnsk
Bygning i samme Gade,
Nr. 32
(S. 117), bygget af
Tømrermester J. J. Steinfass ca. '1770.
Atter en Bygning, der er noget for sig, er
Nybro
gade Nr. 2,
nu Assistenshus. Den store Bygning paa
Hjørnet mellem tre Gader markerer Gadeplanen over
bevisende klart. Netop et saadant Sted hører ogsaa
en rigtig anselig Bygning hjemme (S. 17).
74