ordener kom igen til Ære og Værdighed. Nu lød Kra
vet om Sandhed og Naturlighed i Væremaade. Med
Lidenskab slog man sig paa den ny Smagsretning:
Klassicismen.
Men det bør stadig fastholdes, at som der ved Over
gangen til Rococoen ikke skete noget Brud i selve
Atkitekturopfattelsen, men det egentlige i Bygninger
nes Plan, Opbygning og Facader holdt sig uforandret
fra Barokkens Dage — strængt op ad Ordenskravet,
saaledes er Klassicismen faktisk kun en ny Dragt,
hvori ganske den samme, i sin Kærne uforandrede,
Arkitektur bliver klædt. Hvad der sker, er kun, at
Moden atter skifter!
Der er noget besynderligt ved de utallige Huse,
Klassicismen saa vokse frem i den meget lange Periode,
den var herskende Smagsretning herhjemme. I Hold
ning og Udtryk svinger de mellem noget indsmigrende
fint, næsten nydeligt, og noget strængt, ja! undertiden
næsten stramt. Men alle — ligefra de første, der op
førtes i 1760’ erne til de sidste fra 1870’ erne — havde
de over sig noget sobert, og det er denne Soberhed,
blandet snart med en Tone af Finhed, snart med en
Tone af Strænghed, vi skylder et fremherskende Træk
i det gamle Københavns Fysiognomi, som det lettest
og stærkest springer i Øjnene, naar vi færdes rundt
omkring i vor By.
København er en Stad, præget af Klassicismen end
nu mer end af Barokken. Nikolai Kvarteret, Par
tierne ved Højbro, omkring GI. og Nytorv og langs
Vestervoldgade maatte nybygges efter Branden 1795.
Men dertil kom, at der rundtom i alle Stadens Kvar
terer byggedes meget i Slutningen af 18. Aarhundrede,
ligetil Krigen med England 1807 og den store Penge
krise, der for mange og lange Aar hæmmede Bygge
riet. Man kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at det
der byggedes i Aartierne før disse sørgelige Begiven-
80