86 / 130
med. Yinduesindramninger anvendtes med Maade —
for at betone enten Midtfag eller Yderfag og det var
endda ofte kun Hovedetagen, der kom til at nyde
godt af dem. De ornamentale Friser eller lignende, man
benytter, lader man som Regel diskret træde tilbage
i Murfladen — i Modsætning til de tidligere Smags
perioders plastisk fremtrædende Dekorationer af alle
Slags. Et Bygningsled, man altid behandler med Inter
esse, er Hovedgesimsen under Taget, der faar en
kraftig Profilering og hyppigt dekoreres med Sparre
hoveder (S. 37). Over den sluttes undertiden af med
en Attika eller lav Trekantgavl over Midtfagene (S. 81).
Porte og Døre er næsten altid rundbuede med Sprosse
vinduer i Buefeltet (S. 128) og ligesaa karakteristiske
er de Platter, baarne af doriske Knægte, der dækker
over Døre og Kældernedgange (S. 99, 113).
Sandt nok — der er mange af Stilens Bygninger,
særlig fra dens ældre Periode og opførte af Jardins
Elever, bl. a. af C. F. Harsdorff, hvor københavnske
Privatbygninger, ikke mindst naar Bygherren var me
get velhavende, kunde fremtræde paa rigere og fest
ligere Maade (S. 33, 35, 53) med Pilastre eller Søjler
foran de øvre Etagers Midtparti. Men i Almindelighed
byggedes der med rolige Flader, hvor alene visse vand
rette og lodrette Hovedretninger pointeredes ved De
korationer af en eller anden Art. Saaledes byggede
særlig den yngre Retning, Harsdorffs egne Elever og
C. F. Hansens Samtidige.
Baade i sin rigere og enklere Form er den køben
havnske Klassicisme „en Stil, der er nem at arbejde
med, fordi den ikke kræver Aandrighed og Fantasi for
at finde paa nye Morsomheder, saaledes som Barokken;
men paa den anden Side er det en meget svær Stil;
alt kommer an paa at træffe de rigtige Proportioner
for Bygningsdelene, og man kan ikke skjule Manglen
paa Harmoni med Paahæng og Pynt“ (Fr. Schiøtt).
84