Klassicismens Huse krævede egentlig — i ligesaa
høj Grad som Rococoens — hugne Sten til alle Rustik
partier, til Søjler og Pilastre, ja egentlig helst til Be
klædning af Murene med. Men navnlig til det sidste
havde man ikke Raad ; til Gengæld var der enkelte Byg
herrer, der virkelig i stor Udstrækning kunde tillade
sig at bruge kostbare Stensorter. Mest almindeligt
benyttede man til dekorative Enkeltheder den rødlige
bornholmske Sandsten, der alt længe havde været
godkendt som et saare anvendeligt Byggeæmne paa
københavnske Byggepladser. De daarlig brændte Mur
sten skjulte man vedblivende bag Puds, der kunde
males med forskellige Farver, men det hændte dog,
at man, naar Stenene duede, lod dem se i Facaderne.
Den store Brand 1795 gav Anledning til, at Køben
havn fik sin første egentlige Byggelov. Tidligere havde
man nøjedes med mere almindelig holdte Byggeregle
menter og Byggevedtægter, de egentlig grundlæggende
fra 1683, andre yngre bl. a. fra Tiden efter Branden
1728. At en Byggelov — vel at mærke, naar den virkelig
blev overholdt — maatte gribe stærkt ind i Bygge-
maade og i Bygningernes hele Karakter, siger sig selv,
og den relative Ensartethed, der er over den følgende
Periodes københavnske Byggeri, hænger da ogsaa paa
det nøjeste sammen med Byggeloven af 1795.
Nu blev det strængt forbudt at bygge i Bindings
værk. Hushøjden skulde rette sig efter Gadebredden
— i de brede Gader 24 Alen, 18 Alen i Gader af 18
Alens Bredde, idet der dog i Højden indbefattes Man
sard- og Kvistetager. Ved Hjørnebygninger fastsattes
Højden efter den bredeste Gade. Yinduespillerne skulde
have større Bredde end tidligere almindeligt — ikke
under 1 Alen. Tidligere Tiders hyppige Trægesimser
8 6