Previous Page  88 / 130 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 88 / 130 Next Page
Page Background

Klassicismens Huse krævede egentlig — i ligesaa

høj Grad som Rococoens — hugne Sten til alle Rustik­

partier, til Søjler og Pilastre, ja egentlig helst til Be­

klædning af Murene med. Men navnlig til det sidste

havde man ikke Raad ; til Gengæld var der enkelte Byg­

herrer, der virkelig i stor Udstrækning kunde tillade

sig at bruge kostbare Stensorter. Mest almindeligt

benyttede man til dekorative Enkeltheder den rødlige

bornholmske Sandsten, der alt længe havde været

godkendt som et saare anvendeligt Byggeæmne paa

københavnske Byggepladser. De daarlig brændte Mur­

sten skjulte man vedblivende bag Puds, der kunde

males med forskellige Farver, men det hændte dog,

at man, naar Stenene duede, lod dem se i Facaderne.

Den store Brand 1795 gav Anledning til, at Køben­

havn fik sin første egentlige Byggelov. Tidligere havde

man nøjedes med mere almindelig holdte Byggeregle­

menter og Byggevedtægter, de egentlig grundlæggende

fra 1683, andre yngre bl. a. fra Tiden efter Branden

1728. At en Byggelov — vel at mærke, naar den virkelig

blev overholdt — maatte gribe stærkt ind i Bygge-

maade og i Bygningernes hele Karakter, siger sig selv,

og den relative Ensartethed, der er over den følgende

Periodes københavnske Byggeri, hænger da ogsaa paa

det nøjeste sammen med Byggeloven af 1795.

Nu blev det strængt forbudt at bygge i Bindings­

værk. Hushøjden skulde rette sig efter Gadebredden

— i de brede Gader 24 Alen, 18 Alen i Gader af 18

Alens Bredde, idet der dog i Højden indbefattes Man­

sard- og Kvistetager. Ved Hjørnebygninger fastsattes

Højden efter den bredeste Gade. Yinduespillerne skulde

have større Bredde end tidligere almindeligt — ikke

under 1 Alen. Tidligere Tiders hyppige Trægesimser

8 6