94 / 130
Periode i Slutningen af 18. Aarhundrede. Først og
fremmest det Hus han opførte for sig selv 1777— 80,
Kongens Nytorv Nr. 3
(S. 59). Mod en meget ringe Beta
ling havde Staten overladt Arkitekten Grunden til Be
byggelse og han skabte her — i sine modne Aar — en
fornem Bolig. Alle kender den hvide, pilastersmykkede
Bygning — helstøbt, trods sin uregelmæssige Form.
Den hører til den Art Arkitektur, der nok skal vide
at gøre sig gældende, ikke saa meget paa Grund af
Størrelse eller fordi der i dens Ydre er noget udfor
drende, men i Kraft af virkelige arkitektoniske For
trin. Det uregelmæssige i Maaden, hvorpaa dette Hus
er bygget op, og hvorved det saa iøjnefaldende skil
ler sig ud fra Tidens andre Privathuse, har sin na
turlige Aarsag i Byggegrundens særlige Form. Denne
maatte indvirke ogsaa paa Formen for selve Byg
ningen. Energisk greb og udnyttede Arkitekten denne
Omstændighed, skabte et stærkt fremspringende Parti
og gjorde det resolut til Bygningens arkitektoniske
Hovedmotiv, der holder sammen paa de underordnede
Sidepartier — støttet af de sammenglidende Flader og
Linier i Taget.
Det fremspringende Parti indbød til kunstnerisk
Kraftudfoldelse og Harsdorff gjorde det ikke alene til
det arkitektoniske Hovedmotiv med selvstændig Gavl.
Han samlede ogsaa her Bygningens dekorative Hoved
motiv: en selvstændig Pilasterdekoration. Intet Under,
at dette Fremspring paa fire Fag virker med saa be
tydelig Styrke. Kunstneren anvendte i sin Pilaster-
ordning den skønne ioniske Stil, den han især elskede
og i hvis Benyttelse han var en Mester. Det viser først og
fremmest Amalienborgkolonnaden og Erichsens Palæ.
I sit Hus paa Kongens Nytorv kanellerer han kun
de høje Pilastre ud for de to øverste Etager, der
derved virker lettere og finere og de ioniske Kapi
tæler lader han paa en original — men ikke uklassisk
92