saa maatte man tænke sig de mellemfaldende Bjælke
lags Ender tappede ind i en lodret Stenbjælke!
Som Tempelfronten er benyttet i Erichsens Palæ,
med fritstaaende Søjler i solidt Stenmateriale og med
den skønne Gavl, er Motivets Logik i den allerbedste
Orden. Alle Tempelfrontens Led fungerer, som de skal
efter Antikkens Love. Og dem kendte Harsdorff, som
han, særlig i sine ældre Dage, kendte græsk Arkitek
turs Hemmeligheder maaske bedre end nogen anden
samtidig i Europa. Han var Grækeren i vor Bygnings
kunst, og den ioniske Stil, som han havde kastet al
sin Kærlighed paa, er i dette Bygningsparti uden Lyde.
At han ser paa Grækerne med franske Øjne er en Sag
for sig. „Harsdorff opfatter og bearbejder den antikke
Arkitektur i fransk Aand. Fransk er hans sobre De
tailbehandling, fransk hans Klarhed i Opfattelsen af
Helheden, fransk hans Forkærlighed for den rene Flade
og skarpe Linie.“ (M. Krohn).
I samme af Branden 1795 hærgede Kvarter lægger
man Mærke til en anden Bygning, der ogsaa anvender
fritstaaende Søjler, men i en hel anden Forbindelse.
Det er det Palæ,
Ved Stranden Nr. 14
, der i Slutningen
af 18. Aarhundrede opførtes for Konsul og Grosserer
Frederik Ludolf Gustmeyer og som nu ejes af Køben
havns Brandforsikring. 1797 var Palæet færdigt. (S. 53).
Indbygget i Husrækken som det er, gør dette Palæ
sig kun gældende udefra ved sin Facade. Dennes Ind
deling følger i det Store og Hele det sædvanlige Skema.
Men Midtpartiet ud for de tre øvre Etager er rykket
ind og Aabningen lukket — foruden af en Altanbalu
strade — af to Søjler, der sammen med de flankerende
Pilastre danner et dekorativt Hele, markeret opefter
—- over den gennemløbende Gesims — af en Attika.
98