102 / 130
Det her anvendte
lukkede
Motiv, der forøvrigt kendes
fra Harsdorffs Herkulespavillon i Kongens Have, er
unægtelig virkningsfuldt — men paa en ganske anden
Maade, end den
aabne
Tempelfront. Søjlernes plastiske
Skønhed er i begge Tilfælde den samme, selvom deres
ioniske Karakter i Palæet ved Stranden afviger noget
fra den rene græske.
Dette Palæ skyldes en københavnsk Murmester
J. M. Quist. Som adskillige af sine Kolleger i de Tider
havde han faaet sin Uddannelse paa Akademiet og
hans Palæbygning ved Stranden er et Vidnesbyrd om,
hvor vanskeligt det dengang var at drage Grænsen
mellem Kunst og Haandværk. Det var nærmest ugør
ligt. Har man faaet Øje for, hvor mange udmærkede
Privathuse, der i Aarene før og efter 1800 rejstes af
almindelige Haandværkere rundtom i København, maa
man indrømme, at Bygmesteruddannelsen i de Tider,
hvad enten den foregik paa Byggepladsen eller sup
pleredes med et kortere eller længere Studium paa
Akademiet, har baaret overmaade god Frugt. Den
faste Tradition i Haandværket og stærke, ensidige
Smagsretning har selvfølgelig sin store Andel deri.
Af de ikke helt faa pilastersmykkede Huse fra
Aarene efter Branden har GI. og Nytorv endnu nogle
tilbage. Til de mest bemærkelsesværdige hører
GI. Torv
Nr. 22
(S. 33) og
GI. Torv Nr. 18
(S. 35). Det første,
der stod færdigt 1796, er opført for Grosserer O. B.
Suhr. Det andet var færdigt 1796 og er bygget for
Assessor D. Beckmann. Begge Huse er af samme Stør
relse, paa fem Fag, og ret ensartede af Karakter, dog
lægger man Mærke til de forskelligartede, vandrette
Delinger og især til det paafaldende, at Pilastrene paa
det Beckmannske Hus tager fat allerede umiddelbart
100