106 / 130
Englændernes Bombardement af København 1807
medførte en ny og frygtelig Brand — den tredje i
mindre end 100 Aar! Mest gik det ud over Kvarteret
om Frue Plads; men ogsaa Omraadet mellem Larslejs-
stræde, Volden, Frederiksborggade, nuværende Hauser-
gade og Suhmsgade brændte; Købmagergade blev stærkt
medtaget samt Vestsiden af Graabrødretorv. Ilden stand
sede først i Landemærket. Omtrent en Tolvtedel af
hele Staden var lagt i Aske.
At der efter denne Begivenhed atter maatte blive
en livlig Byggevirksomhed siger sig selv. Men Tiderne
var andre og det var smaat med Pengemidlerne. Der
er da ogsaa et umiskendeligt fattigere Præg over, hvad
der byggedes i de følgende Aar og de paagældende
Kvarterer i Byen bærer den Dag i Dag Præg deraf —
selvom den gode Tradition i Privatbyggeriet stadig
gør sig gældende. Men det kneb med at skaffe Borgerne
Plads; Husene vokser i Højden og faar flere Etager.
Det gik ogsaa langsomt med Byggeriet og helt til
c. 1830 laa Brandtomter hen baade her og der. Der
var ikke Midler til at faa dem bebygget.
Først i 1830’ erne og 40’ erne kom Byen til Kræfter.
Af københavnske Borgerhuse fra Tiden efter Branden
1807 kan henvises til det nette Hus
Studiestræde Nr. 43
(S. 39), med den ejendommelige Portal, der allerede
minder om, at den italienske Renaissances Prydformer
begynder at vække Opmærksomhed hos vore Byg
mestre. Dette Borgerhus, der er adskilligt yngre end
de „gamle“ Huse, der ellers er tagne med i dette Ud
valg, danner en naturlig Overgang til de mange køben
havnske Borgerhuse fra den senere Klassicisme. Thi
da et nyt Indslag efter forrige Aarhundredes Midte
begynder at gøre sig gældende i københavnsk borgerlig
Bygningskunst, er det italiensk farvet. Men samtidig
— og dette er det væsentlige i Udviklingen — begynder
en gradvis Opløsning af det Ordensbegreb, der siden
104