110 / 130
kunst at kende, maa ikke nøjes med, hvad et Hus for
tæller gennem sit Ydre alene — hvor smukt, fornøje
ligt og veltalende den end kan være. Thi selv et Blik
paa det hele Huskompleks inde fra Gaardspladsen er
jo ingenlunde tilstrækkeligt. Man skal og maa vide,
hvordan Husets Indre er, man maa vove sig videre
frem, først ind i Trappegangen og — i Forbigaaende
sagt — det er forbavsende saa mange smukke Trappe
gange med Trappeløb, der drejer sig let og elegant op
efter, man kan træffe paa, særlig i Klassicismens Huse.
Men man maa videre endnu, op ad Trapperne, ind i
Stuerne. Først naar man har set, hvorledes Stuer og
Rum er fordelt, hvordan de ligger for hinanden, hvor
dan Vinduer og Døre sidder, om der er Panelværk,
Gibslofter eller lignende — først da kan man med god
Samvittighed sige, at man kender et Hus og kan tale
med om det. Det er ikke for meget sagt, at med denne
solide Indendørsviden bliver Husene — i dette Tilfælde
de gamle Huse — først virkelig interessante. Da op
dager man Sammenhængen, eller Mangelen paa Sam
menhængen, mellem Indre og Ydre, da forstaar man
først rigtig Meningen med det Hele, hvad Bygmesteren
har tænkt og villet og faar et Indblik i svundne Slæg
ters vekslende Maader at bygge og indrette et Hjem
paa, og i deres Dagligliv.
Sandt nok — de rigtig gamle Huses Indre er jo
oftest, for ikke at sige altid, forandrede; selv i statelige
Palæer, der ellers har holdt sig godt, er altid noget
bleven anderledes end det var fra første Begyndelse.
Og det kan være et Studium at finde ud af, hvordan
saadan et gammelt Hus egentlig saa ud indvendig,
dengang det blev bygget. Men paa den anden Side er
der overordentlig mange københavnske Bygninger fra
18. Aarh., hvor de Forandringer, der er foretagne, er
relativt faa og hvor den oprindelige Anordning uden
altfor stor Vanskelighed lader sig fastslaa, hvis man
108