116 / 130
derover, og naar bortses fra helt moderne Forretnings
gader med Huse med meget høje Etager, er der en
ualmindelig Ensartethed i det gamle Københavns Be
byggelse, særlig som denne har formet sig i de første
godt og vel 50 Aar efter Byggeloven af 1795. Intet
Under, at de høje Bygninger i København imponerede
Provinsboere i gamle Dage. Allerede i 17. Aarh. syn
ger Laurits Koch i sit Skæmtedigt om København:
„Du (0: Kbh.) kan vel seks Loft højt med Skiferstene tække,
i Ringsted Langhalm vil til alle Hus ej strække.“
Meget kuriøs er en Sag fra Midten af 18. Aarh., der
førtes for Domstolene helt til Landstinget, i Anledning
af et Yæddemaal mellem to Borgere i Holstebro om,
hvor høje Bygninger, der kunde være i Hovedstaden,
idet den ene havde sagt, at der her fandtes Huse paa
7 Etager, hvad den anden benægtede. Men skønt Dom
men gik den Mand imod, der holdt paa de 7 Etager,
fremgaar det dog af Sagens Akter, at helt galt var det
ikke, vel at mærke, naar man medregnede alle Bebo
elseslag, altsaa ogsaa Kælder og Tagetage. At Husene
i København, allerede fra gammel Tid og navnlig fra
Klassicismens Tidsalder, er saa høje, har hidtil reddet
— og vil forhaabentlig længe redde meget af vor gode
gamle, borgerlige Arkitektur fra Undergang. Den
gamle, høje Bebyggelse forrenter i al Fald endnu de
dyre Grunde paa tilfredsstillende Vis.
Og her kommer forsaavidt de hurtigt efter hinanden
følgende Ildebrande 1795 og 1807 København som
god, gammel Arkitekturby til gode. Thi i en relativt
ung Periode og i en Tid, hvor Boligkulturen allerede
stod højt, nybyggedes store Dele af den gamle By
med høje Huse af gennemgaaende samme Kvalitet, i
samme Maal og i samme fælles Stilpræg. Det er sagt
før, men skal her gentages, at det er hine Tiders stærkt
traditionsbestemte og sikre Greb om den enkelte
114