120 / 130
— som Christianshavn, Nykøbenhavn, Frederiksholms-
kvarteret — er let kendelige ved deres ensartede, lige
Gadeløb. De er alle bievne til ud fra den Opfattelse,
der allerede kom stærkt til Orde i den italienske Re
naissance, at en By i sin Plan skulde være ligesaa klart
og ligesaa fast formet som Planen i det enkelte Hus.
Ordensbegrebet skulde være afgørende ogsaa for Ud
formningen af Byer — og Bydele. Byen skulde være
et Kunstværk, men til Orden i en By hørte først og
fremmest Overskuelighed i Gadenættet. Lige Gader,
der skærer hinanden under rette Vinkler og danner
regelmæssige firkantede eller kvadratiske Karréer,
regulært formede Torve og Pladser, hvis Gadetilløb
falder sammen med Torvets eller Pladsens Akser —
alt dette opstilledes som ufravigelige Fordringer til en
„ordentlig“ By! Og de Mænd, der anlagde de nye By
dele, fulgte alle lydigt den almene europæiske Opinion
paa dette Felt.
Det er klart, at Virkningen af en Gades Huse, ogsaa
gamle Huse, bliver en anden i Gader, der løber snor
lige, end i Gader, der bugter sig ud og ind.
I Gader af den første Slags ses Husenes Facader i
stadig stærkere Forkortning fremefter mod Gadens
Bund. Gadeføringen neutraliserer her Virkningen af
den enkelte smukke Bygning paa selv ret korte Af
stande. Og een Ting til: Tagene, deres Form og Farve
bliver uden ret Betydning; man ser i Regelen ikke meget
til dem. Skal det enkelte Hus gøre sig gældende og
paakalde Opmærksomheden, maa det anstrænge sig
ekstra, ved særlig rig Dekoration af Facaden, ved
iøjnefaldende Farve — kort sagt, ved et eller andet
Aparte. Og man aner, at Barokkens, Rococoens og
Klassicismens sindrige Maader at opdele og pryde en
selv faa Fags Facade paa, ikke er ganske uden For
bindelse med det 17. og 18. Aarhundredes Gadeføring.
Hvor helt anderledes kan ikke en Bygning gøre sig
118