98 / 130
Efter de bedste Traditioner behandler Harsdorff
den lavere Stueetage som sokkelagtig Underbygning,
her holdt glat pudset, uden den sædvanlige Rustik.
Over Underbygningen leddeler han de pudsede Mure
udfor de to øvre, højere Stokværk ved Pilastre. Side
facaderne virker uhyre stilfærdigt, uden særlige Poin
teringer. Den markante Virkning, som Bygmesteren
ikke veg tilbage for i sine Bygninger og netop i sit
eget Hus havde givet saa stærkt Udtryk, samler han
her om Hovedfronten mod Torvet og det paa over
raskende eksplosiv Maade. Han trækker de fem Midter
fag frem saa stærkt, at der bliver Plads til en fri Søjle
stilling — en græsk Tempelfront, hvis Relief i Gavl
feltet skyldes Billedhuggeren G. D. Gianelli. Tempel
fronten var højt skattet af Klassicismen og man saa
i sin Forelskelse i Motivet bort fra, at den ikke saa
godt taaler at ses fra Siden, hvor den let kommer til
at se noget paaklistret ud. Den gør sig bedst, naar
den ses frontalt.
Ogsaa i Pilasterform blev Motivet benyttet, særlig
af Jardins Elever, og af Harsdorff selv foruden i hans
Hus paa Kongens Nytorv bl. a. i Peschier’ s Palæ, nu
Landmandsbanken; det har dog senere faaet en Etage
skudt ind forneden. Men forøvrigt var Klassicismens
Mænd af den yngre Skole ikke helt tilfredse med denne
Anvendelse af Tempelmotivet. Fritstaaende Søjler var
god og ærlig Kunst, fordi de jo virkelig fungerede som
bærende Led.’ Men med Hensyn til Pilastre maatte
man indrømme, at her nærmede man sig paa fare
truende Maade Begrebet Unatur, der havde en yderst
ilde Klang i Datidens Øren. Det kunde endda gaa at
anvende Pilastre ud for et enkelt Stokværk som bæ
rende lodrette Led imellem Bjælkelagene; men om
sluttede de flere Stokværk — hvad de i Almindelighed
maatte gøre, naar de skulde bære en tilstrækkelig
kraftig Hovedgesims — blev det netop Unatur. Thi
96