der er anvendte — Frise, Gesims, Fronton — er saa
klare og enkle i Form, alt antikt bestemt (S. 81). Og
selvom de dekorative Motiver er flere og rigere — det er
samme stilfulde Beherskethed, der er afgørende for
Fluset
Lille Strandstræde Nr. 14,
en ældre Bygning,
der 1773 fik sin nuværende Facade mod Gaden (S. 77).
Bygherren var den mærkelige Æventyrer, Ejeren af
Dronninglund i Vendsyssel, Brigader Halling. Facaden
er paavirket af den Manér vor Klassicismes Grund
lægger, N. H. Jardin benyttede, og maa skyldes en ikke
ringe Bygmester. Alene den Maade, hvorpaa den
grundmurede Facade er sammenarbejdet med det
ældre Hus’ Fagdeling, og Porten passet usymmetrisk
ind uden at man lægger videre Mærke til det — viser,
at Manden har været en dreven Facadekunstner. Til
Klassicismens første Periode hører ogsaa et Hus paa
Kongens Nytorv Nr. 18,
opført 1769 af Chr. Lime. Det
er ganske vist ombygget i nederste Etage, men har
sin Pyntelighed i Behold, med Relieffer mellem anden
og tredie Etage (S. 126) og elegante, smedede Jærn-
gittre foran Beletagens Kabinetsvinduer. Af de mange
noble og enkle københavnske Huse fra de tre følgende
Tiaar er
Heerings Gaard
i
Overgaden n. Vandet,
op
ført 1785 af Søkaptajn Hans Pedersen Kofod, med
den smukke Portal (S. 115), et af de bedste, som den
tillige er en af de største. Men selv smaa Borgerhuse,
som Drejermester Lindbergs Hus,
Torvegade Nr. 12
fra 1787, er et Stykke kultiveret Arkitektur og ud
mærker sig, som saa mange andre af Tidens Borger
huse, ved et smukt, ganske raffineret Dørparti under
konsolbaarne Hængeplader (S. 99). En interessant og
for Datidens Smag karakteristisk Indgang kan man se
i Huset
Wildersgade Nr. 15
(S. 113).
Til de fineste og mest kultiverede af Klassicismens
københavnske Huse hører vel nok de — desværre
temmelig faa — der nu er tilbage fra den Harsdorffske
90