heder, indtager en smuk Plads indenfor vor klassi
cistiske Periode. Det ligger ikke blot i den ret bety
delige Boligkultur, de Aars Byggeri i al Almindelighed
kan
give Udtryk for, men ogsaa i den „Smagfuldhed“ ,
som Datiden selv vilde kalde det, der
er
over saa
mange af Tidens Privathuse. Sammenlignet med For
tidens Borgerhuse regnedes de af Datiden for rene
„Paladser“ .
Franskmanden N. H. Jardin var Foregangsmanden
for vor hjemlige Klassicisme. Den trivedes ualmindelig
godt i København og der udviklede sig efterhaanden
et fast Skema for Behandlingen af Husfacader i den
nye Stils Manér. Klassicismens Bygninger er saa
mange, at man træffer dem overalt; næppe nogen
Gade eller Plads i København savner Repræsentanter
for den, ja! der er i de allerede nævnte Partier af
Staden hele Husrækker, ja hele Gader, der den Dag i
Dag alene er bestemt af klassicistisk Arkitektur.
Trods disse Hundreder af Huses tilsyneladende for
skellige Karakter, er de bedre af dem stærkt prægede
af visse Fællestræk. Fra den foregaaende Periode har
de arvet en ganske bestemt vandret Inddeling, idet
Kælder og Stuestokværk er behandlet under eet, helt
eller delvis i Rustik og afsluttet foroven, ved Over
gangen til de øvre Etager, med et kraftigt Gesims-
baand. Derimod opgiver man de overdrevent mange
lodrette Delinger. I mange Tilfælde undgaar man helt
Midt- og Siderisalitter, og vil man alligevel gærne
fremhæve enkelte Partier af Bygningen, nøjes man
med de tre midterste Fag
eller
Yderfagene; det sidste
havde altid i Rococohusene hørt til Sjældenhederne
(S. 37, 53, 55, 57, 81, 93, 99).
Dekorative Enkeltheder var man oftest sparsom
82