NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 4 7

Ende, og saa i det allerm ørkeste, i den dybe Regnsky, den be­ gyndende R egnbue: det er M odsæ tninger, som nok kan vække baade Tanke og F ø lelse; og saa er det hele m alet med en saadan F uldendelse, et saadant M esterskab, at det er et Vidunder. Kunde man hænge denne Ruisdael op ligeoverfor den ene d e i l i g e C l a u d e L o r r a i n , hvor Sydens Sol og Sydens Giands lyser over alt, da vilde man have to slaaende B illeder for Øie af jordisk H erlighed og jordisk Forgængelighed, paa hvis mørke Baggrund R egnbuen, Bagtens T egn, træder trøstende frem. saa bliver jeg snydt alligevel; igaar, L øverd ag, stod Galleriet kun aabent fra 1 0 til 1 ; hele* 3 Timer m istede jeg altsaa. Da je g m aatte forlade Malerierne, fristedes jeg derfor til at gaae ind i Sam lingen af G ibsafstøbninger af Antikerne, en nydelig op stillet Sam ling; gid vi havde en saadan hjemm e! Og saa spadserede jeg lidt. Kan Du huske, at vi engang gik giennem »der Zwinger«? D et er den P la d s, som A ugust den Anden havde bestem t til Slotsgaard og derfor paa de 3 Sider om­ g iv et med Gallerier og Pavilloner og en præ gtig Portbygning m idt paa den søndre Side. Den nordre Side forblev aaben, thi S lottets H ovedbygning blev aldrig b y g g et, men nu er den lu k k et, thi der er d et, at den pompøse Galleribygning er op­ ført. D isse Gallerier og P avilloner, som omgive Gaarden — den er stor: 1 4 0 Skridt bred, 2 4 0 Skridt lang — ere i den r ig e s te , m eest phantastiske Rococo Stiil, og selve Gaarden ud­ lagt med grønne P artier, som ovenikiøbet nu smykkes med 1 0 0 Orangetræer. (De tages ind om Vinteren). Det vrim ler her med B ø rn , sm aa Børnevogne, P ig er, Ammer og Mødre. Her er en Springen og Løben og Skrigen og en Ju b el, som morer m ig u sigelig. Her er m ange fattige B ørn , barbenede, 10* ' 7. Dresden, 5te September 1869. De klare Dage er jo en stor Fordeel for m ig; men