MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

212 Principalen var ikke hjemme, men Drengen Søren Møller, som Nytaarsdagen derefter blev Svend, tog imod mig og med Anstand fortalte mig, at jeg nu maatte finde mig i at være, hvad en Dreng bør være. Han lærte mig strax at tage Vægtskaalerne i Baand samt viste mig de Skuffer, som mest bruges, lod mig endnu samme Aften veje Vs Kandis m. m. Kl. 11 slet kom min Husbond og Madame hjem fra en Visit hos hans Broder, som boede ved Nyhavn og var Urte­ kræmmer. Disse toge meget venlig imod mig, hvilket gav mig Mod. Boden blev nu strax lukket, og jeg fulgte med Søren op paa hans Kammer og sov rolig ved hans Side til Kl. 6 om Morgenen, da Vægteren trak i en Snor, som var gjort fast ved hans Arm. Til Ulykke var Vægteren fuld og trak saaledes i Snoren, at han trak Søren udaf Sengen; han bandede og skældte Vægteren ud udaf Vinduet, hvilket gjorde en saadan Allarm, at jeg vaagnede i megen Alteration, men da jeg hørte, hvad der var sket, lo jeg ved mig selv, men det turde jeg ikke lade ham se. Saasnart vi vare i Klæderne, viste Søren mig mit Morgenarbejde, som bestod i at oplukke Vinduesskod­ derne for to Fag til begge Gaderne; vel vare de øverste Skodder for en Dreng paa 14V2 Aar og liden af Væxt et besværligt Arbejde, men jeg fandt mig saavel der- udi som i at bære Sukker osv. fra Byen og hjem, stedse tænkende paa min Faders sidste Ord til mig, da jeg forlod hans Hus. Et halvt Aar maatte jeg staa paa Prøve og blev saaledes ikke indskreven førend Paaske 1762. Imidlertid løb Tiden hurtig for mig; thi jeg fik i ordentlig Tid god Mad og Drikke. Efter to Aars Forløb fik før omtalte Søren Møller en Tjeneste i Norge, og jeg maatte nu forestaa Butikken alene; dette var mig ukært, da det gjorde Skaar i min Udgang, skønt jeg dog maatte hente de fleste Varer i Byen, men jeg maatte komme snarere hjem; thi naar jeg var ude, skulde Husbonden selv staa i Boden, og da han var en gammel og meget knarvorn Mand, kunde han