MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

213 ikke omgaas Pigerne saa godt som jeg, og det gjorde mig stedse ondt, naar vi .tabte vores Næring eller noget af den. Jeg havde af Møller lært at spøge og omgaas mildt med Pigerne og venskabelig med hver anden, men Walbohm, som havde tjent i de gode Tider, da man svarede Folk: Vil I ikke have det, kan I lade det ligge, — var ikke passende i en Urtebod nu. Imidlertid var det ikke saa godt at være Dreng paa de Tider som nuomstunder. Jeg var indskrevet paa 7 Aar, i hvilken Tid min Hnsbond skulde give mig baade uldne og linnede Klæder samt Sko og Strømper. Jeg modtog strax en ny brun Vadmels Kasseking, som, naar den var slidt nok paa den ene Side, blev vendt, og for at have noget at gaa med saalænge fik jeg en dito ny; med Buxer blev jeg maadelig aflagt, da jeg ikkun fik et P a r sorte Skindbuxer aarlig, som jeg selv maatte rimpe ‘sammen om Aftenen. Af Søndags-Klædninger bekom jeg i de 7y2Aar to: den første — efter treAars Forløb — en gammel blaa Stoffes, som Husbond havde brugt og kasseret nogle Aar før, dertil et Par gamle, sorte Ems Buxer. Denne Klædning holdt mig i tre Aar, da jeg fik en gammel brun Klædes Klædning, som havde været to Gange vendt; den kom til at passe mig godt, men til Ulykke var den Side, som nu kom ud, saa plettet, at jeg vel kunde bruge den, men ikke til min Fornøjelse. —Deraf ser man, at det ikke betydede meget, naar en Mand holdt sin Dreng med Alt, især da til en saadan Kasseking brugtes 6 Alen; en Alen brunt Vadmel kostede i de Tider 24å28 G, og var det meget fint, 30 å 32 G, et Par Sko, hvoraf jeg brugte 1 å 2 Par aarlig, kostede 7 å 8 Mrk. osv. Imidlertid var jeg glad og vel tilmode i den Tid, jeg var Dreng, skønt mine Frihedstimer ikke vare flere end hveranden Søndag i Kirke fra 9 til 11 og derfra hjem i Boden. Aarlig en Gang i Dyrehaven fra Morgen til Aften, de første tre Aar med Herskabet selv, hvor jeg da bag paa Kareten gjorde Tjenerens Pligt og spiste tilligemed min Husbonds Svogers Dreng —