MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

217 mig at ringe paa Gadedøren, og oplukket af Pigen spurgte jeg om min Bedstefader og Moster, men hun faldt i Staver ved i saa pyntet en Herre at se lille Jens, som ellers plejede at vise sig i en brun Vadmels Kasseking med et Sortlærreds Forklæde hæftet op til den ene Side; thi paa den Tid var det Skik, at Urte­ kræmmerdrenge altid gik saaledes, naar de gik Ærinder i Byen.“ To Medlemmer af Urtekræmmerforeningen have med­ delt følgende om deres Læretid under Lavet til Brug for nærværende Skrift. Den ene Meddelelse lyder saaledes : I korte Træk vil jeg søge at skildre en Urte­ kræmmerdrengs Stilling for ca. 50 Aar siden, det er min egen Historie, jeg fortæller i efterfølgende Linier. Den 30. August 1841 begyndte jeg min Fremtids­ bane som Urtekræmmerdreng, Lærling kaldtes man ikke den Gang. Jeg præsenterede mig for Svenden, som tog meget haanlig imod mig, han skulde nemlig skifte og jeg afløse ham; Principalen var desværre bortrejst i nogle Dage. Svenden gjorde sig al mulig Umage for at gøre mig ked af Pladsen og faa mig bort, men det lykkedes ham ikke. Den første Dag syntes aldrig at faa Ende, dog efterat jeg havde fejet Butikken og øst 2 store Sumpe, som hver Aften og hver Morgen maatte tømmes, naar Oversvømmelse skulde undgaas, blev Klokken 11 og Butikken lukke­ des. Jeg fik anvist mit Sovested, som bestod af nogle sammentømrede uhøvlede Bræder, og det blev sagt mig, at Vægteren vilde kalde paa mig hver Morgen Kl. 479, da Butikken om Sommeren skulde være lukket op Kl. 5, om Vinteren derimod først Kl. 6. Principalen og jeg bleve efter faa Dages Forløb alene om at passe Forretningen, vi havde meget at be­ stille, saavel By- som Landhandel, men kun en Karl om Formiddagen, og som Følge heraf maatte jeg dag- lig gøre endel af hans Arbejde, jeg maatte ofte feje Gaden, køre med Trillevognen belæsset med Varer til Fragtmændene, og om Vinteren ikke sjælden hugge