MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

218 Rendestenen op, naar Gadekommissæren paabød, at den skulde ophugges. Som ovenfor sagt begyndte min Læretid den 30. Aug., men da Drenge kun 2 Gange om Aaret bleve indskrevne i Urtekræmmerlavets Protokoller, nemlig Januar og Juli, maatte jeg vente med at blive ind­ skrevet til 2. Januar 1842 og tabte derved 4 Maaneder af min Læretid; Kontrakten blev udstedt og lød paa, at jeg skulde være 5 Aar i Lære, have Kost og Logi og ellers intetsomhelst andet. Den lange Arbejdstid blev der ofte talt om af Principalerne indbyrdes, og efter mange Omstændig­ heder bleve de enige om at lukke Butikkerne Kl. 10 om Aftenen; denne Aftale holdt sig dog ikke længe, inden en Maaned holdt vi igen alle aabent til Kl. 11 Friheden var just ikke stor, vi havde alle Lov til at drive Handel baade Søn- og Helligdage, naar blot Butiksdøren var „blændet“ d. v. s. et Brædt eller en Skodde anbragt for Ruden i Døren, saa var Loven sket Fyldest og enhver havde Lov til at handle; men var Døren ikke blændet, blev man mulkteret, naar Patrou- illen, som bestod af 2 Politibetjente og 2 Vægtere i fuld Uniform og med Morgenstjernen paa Skulderen, opdagede det; oftere end hveranden Søndag fra Kl. 4, 5 om Eftermiddagen kunde der ikke være Tale om at faa fri, og Svendene havde ej heller synderlig mere Frihed. Saa kom Helligdagsanordningen 1845, som paabød Butikkernes fuldstændige Lukning om Søn- og Hellig­ dage fra 9 til 4, saa jublede baade Svende og Drenge for Friheden, men desværre for tidlig. Principalerne mente, at de unge Mennesker ikke havde godt af den megen Frihed, men sørgede for, at der var indvendigt Arbejde nok, som saa rart kunde gøres i den Tid, Butikken var lukket; jeg fik ikke mere Frihed, end jeg havde haft tidligere. Da saa 5 l/2 Aar vare gaaede, indstilledes jeg til at