MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

219 tage Svend eexamen, som bestod i Regning, Skrivning, Varekundskab og Indpakning af forskellige Varer. Den anden Meddelelse er af Foreningens nys afdøde Formand Hr. He l l f a ch : Da jeg var en 14 Aars Dreng, blev der af mine Forældre lagt Planer for min Fremtid, og mange Ting blev mig foreslaaet, til hvilke jeg ikke følte Lyst. Født paa Landet, om end af Forældre udenfor Bonde­ standen, var jeg saa indlevet med Bønder, og mest vant til at omgaas disse, at jeg ikke kunde tænke mig med Lyst at gaa til nogen Livsgærning, der ikke kunde udføres imellem den Befolkning, hvori jeg var opvoxet. Da jeg altsaa ikke selv kunde bestemme mig for, hvad jeg vilde være — thi det, jeg helst vilde være, var Bonde eller Landmand, og dette maatte jeg, af hvilke Grunde veed jeg ikke, ikke blive — blev jeg ikke længer spurgt om min Mening i saa Henseende, og man valgte da for mig, at jeg skulde til Kjøben- havn og lære Urtekramhandelen; endskønt hele min Familie var ukendt i Kjøbenhavn, blev der opspurgt en Lære til mig hos en af Byens største Urtekræm­ mere, og den 1. Maj 1840 tog jeg med et tungt Hjerte Afsked fra mit Hjem for mod Pakkeposten at sendes til min nye Bestemmelse. Hvad det vil sige at rejse nogle og tyve Mil med Datidens Postbefordring under Navn af Pakkepost, er der vist kun meget faa Nu­ levende, der have noget Begreb om. Alene Rejsen gennem Sjælland varede omtrent 1 Døgn. Tænk nu en Bondedreng, der omtrent aldrig havde været uden­ for sit Fødesogn, fremmed og alene foretage en saa- dan Rejse, lidende af Hjemve og opfyldt af bange Anelser for Fremtiden, og man vil kunne tænke sig, hvorledes min Sindstilstand var; dertil kom, at der ikke i den store By, hvortil jeg var adresseret, var et eneste Menneske, som vilde tage venligt imod mig. Dog var der en, som jeg vel ikke kendte, men hvem min Huslærer havde beordret til at tage imod mig og vise mig hen til mit nye Hjem, og denne