MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

220 Mand, en Snedkersvend, som jeg ikke før havde seet, saa jeg heller aldrig siden Han førte mig altsaa til Forretningen og afleverede mig som en anden betroet Vare. Saalænge han fulgte mig, var det dog, som om jeg havde en Ven i al denne Vrimmel, men da jeg var afleveret, følte jeg mig i højeste Grad forladt. Det var en Søndag Eftermiddag den 1ste Maj, at jeg saaledes blev afleveret i den Forretning, som fremtidig skulde optage mig; der var 2 Svende, som Kommisserne den­ gang kaldtes i Forretningen, men da det var Søndag Eftermiddag, var der kun een hjemme. Han tog altsaa imod mig, besaa mig, og da han formodentlig fandt, at jeg ikke var meget interessant, skyndte han sig med at skille sig af med mig snarest muligt, i det han sendte mig op paa første Sal, hvor Principalen boede, for at jeg kunde fremstille mig der. Principalen var ikke hjemme, men hans Hustru tog meget venligt imod mig, og søgte med Venlighed at live mig lidt op, som hun nok kunde se, jeg trængte til, uden at jeg tror, at det lykkedes hende i nogen væsentlig Grad. Da hun havde underholdt sig med mig en lille Tid, syntes hun vist­ nok, at det var bedst at lade mig forsvinde, thi hun fulgte mig da ned i Butikken og overleverede mig til den hjemmeværende Svend, med Anvisning til ham om at gøre mig foreløbig bekendt med mine nye Pligter og Arbejde, samt at jeg den resterende Del af Søn­ dagen skulde begynde med at studere Varekundskab, ved at trække den ene Skuffe ud efter den anden og se hvad der var i, og erkyndige mig om, hvad jeg ikke kendte. At min Varekundskab den Eftermiddag ikke blev synderlig beriget, er en Selvfølge efter den Stemning, hvori jeg var. Svedsker, Rosiner, Mandler og lignende Sager vare de Ting, der lagde mest Be­ slag paa mig og som hin første Eftermiddag var et Lyspunkt i Tilværelsen. Jeg længtes meget efter at inaatte komme i Seng, men i saa Henseende gjordes der mig ikke noget Tilbud. Da saa Klokken blev 1072)